Annonce
Bolig og livsstil

Efterår: Få styr på cyklens sikkerhed og synlighed

Efterår betyder regnvejr. Derfor skal du smøre kæden med en drøj olie, så den ikke bare skyller af. Foto: Henning Bagger/arkiv/Ritzau Scanpix

Efterårs- og vintervejr stiller store krav til synlighed og sikkerhed på cykelturen. Her er, hvad der som minimum skal være styr på.

Regn, salt, sjap og mørke på cykelturen til og fra arbejde.

Vinter og efterår er ikke bare hård kost for cyklens mekanik, men stiller også andre krav til synlighed og sikkerhed.

Derfor gælder det om at bruge en eftermiddag på at gøre cyklen efterårsklar, så du både får styr på mekanikken og det lovpligtige omkring cyklen.

Som det første bør du smøre en drøj olie på kæden, forklarer Magnus Lindhart Jørgensen, der er cykelmekaniker i Cyklistforbundet. Den tynde olie, man smører på om sommeren, kommer nemlig til kort om vinteren.

- Så hvis det regner, eller der er meget sne, er det en god idé at bruge den tykke olie, som klæber bedre fast til kæden, siger han.

Inden du smører olien på, kan du med fordel vaske kæden ren. Det gør du eksempelvis med en klud med noget WD-40 på, forklarer mekanikeren.

- For hvis du kører i grus, og gruset blander sig med olien og sætter sig i kæden, så slider du den meget hurtigere, siger han.

Som det næste skal du kigge på låsen, forklarer Magnus Lindhart Jørgensen. På den måde undgår du at komme ned til en cykel, der ikke kan låses op, fordi det pludselig har været frostvejr om natten.

- Det vil du typisk kunne klare med en helt almindelig låsespray, som du kan købe hos stort set alle cykelhandlere og låsesmede, siger Magnus Lindhart Jørgensen.

Låsesprayen er typisk en tynd olie, du sprøjter direkte ind i låsen og bare lader sidde.

Som en tredje ting bør du tjekke bremserne, forklarer cykelmekanikeren. For det er ikke bare irriterende at skøjte rundt med sløve bremser, det er decideret farligt.

Så kig på, om bremseklodserne er nedslidte, og få dem skiftet, hvis de er.

- Der er typisk en lang stribe eller et punkt, hvor der står "wear line", som indikerer, at når du når til den her stribe, så er bremseklodsen slidt op, siger Magnus Lindhart Jørgensen.

Der kan også være fræset nogle lameller eller furer ind i bremseklodsen. Og hvis de er slidt væk, bør bremseklodsen også skiftes.

- For det betyder, at de er slidt ned, og man vil bremse markant dårligere i vådt vejr, forklarer Magnus Lindhart Jørgensen.

Det samme gælder, hvis kablerne er bukkede eller tydeligt ødelagte.

Som en sidste ting skal du sørge for, at du selv er synlig, siger Magnus Lindhart Jørgensen. Så tjek, at du har de lovpligtige reflekser.

- Det kan også være en god idé lige at tørre dem af med en klud, for hvis de er beskidte, så virker de ikke på samme måde, siger cykelmekanikeren.

Få også styr på, at dine cykler lever op til lovkravene. Og overvej nogle kraftige lygter, hvis du cykler uden for byen.

- Hvis du kører på landet, hvor der ikke er lyst op på vejen, vil jeg klart anbefale, at du får nogle lygter på, hvor du både kan ses på lang afstand, men også selv kan se, om der ligger is og sne på vejen, siger cykelmekanikeren.

Han forklarer, at gode cykellygter i dag både er blevet billigere og lettere at få fat i. Og mange kan i dag genoplades.

/ritzau fokus/

  • PLUS/PFS Få styr på cyklens sikkerhed og synlighed
    Efterår betyder regnvejr. Derfor skal du smøre kæden med en drøj olie, så den ikke bare skyller af. Foto: Henning Bagger/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo