Annonce
Bolig og livsstil

En flad fornemmelse? Undgå punkteringer med disse tip

Hvis dækkets mønster er ved at forsvinde, er det som regel et tegn på, at dækket er godt slidt. Foto: /ritzau/Mie Brinkmann

Man kan ikke helgardere sig mod, at cyklen punkterer, men ved at fjerne småsten, pumpe dækket og investere i et dæk af god kvalitet kan man mindske risikoen.

"Jeg er så glad for min cykel, jeg kommer hurtigt langt omkring".

Sådan lyder Povl Kjøllers kendte børnesang, men punkterer cyklen, giver turen hurtigt en flad fornemmelse, ømme stænger og irritation.

Man kan ikke helgardere sig mod punkteringer, men med simple tip kan man mindske risikoen for det.

Først og fremmest skal man have solide dæk på. Og her kan det godt betale sig at investere i nogle punkteringsresistente, siger cykelmekaniker Magnus Lindhart Jørgensen fra Cyklistforbundets butik, Cyklistbutikken 1905.

- Husk at pumpe dækket og skift det i tide. Hvis der er sprækker i siden eller på selve slidbanen - altså der hvor man kører på dækket - og man kan se ind, så er det begyndt at blive mørt, lyder det fra ham.

Magnus Lindhart Jørgensen understreger, at det blandt andet afhænger af dækkets kvalitet, hyppigheden og det underlag, man cykler på.

- Hvis man eksempelvis bruger sin cykel fem gange om ugen, vil jeg nok anbefale, man skifter bagdæk en gang om året og fordæk hvert andet år. Dæk har selvfølgelig en levetid, selv om man ikke kører på dem. De mørner, om så de står i et skur i 20 år.

Medmindre man er professionel cykelrytter og skal sadle sin jernhest, så den kører så hurtigt som muligt, kan man putte et dækindlæg i, råder U23-cykellandstræneren, Anders Lund.

Han er selv tidligere professionel cykelrytter og har gennem sin syv år lange karriere årligt tilbagelagt mellem 30.000 og 35.000 kilometer.

- Man sætter punkteringsbeskyttelsen mellem selve dækket og slangen. Det gør hjulet tungere, og rullemodstanden øges, men det er en balancegang mellem, hvor hurtigt man vil køre, og hvor meget man gerne vil undgå en punktering, siger han, mens Magnus Lindhart Jørgensen tilføjer:

- Til hverdagskørsel vil man anbefale tungere dæk, fordi man ikke har behov for at skulle køre som en Tour de France-rytter, men bare gerne vil komme på arbejde uden at punktere.

Når det regner, har begge cykeleksperter erfaret, at der sker markant flere punkteringer, end når solen skinner fra en skyfri himmel.

Det kan skyldes, at småsten og glasskår vender sig med den tungeste side nedad og den letteste - og tit skarpeste - opad, når dråberne rammer.

- Stenene klæber sig også til dækket, når det er vådt. Så bliver det banket yderligere ind, når det kører med rundt. Vandet bliver også som et smøremiddel, der hjælper stenene ind, siger Magnus Lindhart Jørgensen.

Derfor kan man tage en skruetrækker, hårnål eller lignende og fjerne de eventuelle småsten, der har moset sig ind i dækket, råder Anders Lund.

- Der kan godt være nogle sten i overfladen, som endnu ikke er gået igennem. Når man har kørt sin tur færdig og lader dækkene tørre lidt, kan man prikke stenene ud, siger han.

Tip til at undgå punktering

- Pump dækkene.

- Fjern især efter regnvejr småsten, der har moset sig ind i dækket.

- Skift bagdæk hvert år og fordæk hvert andet år, medmindre det er slidt inden.

Kilder: Magnus Lindhart Jørgensen og Anders Lund.

  • Test af cykelpumpe
    Hvis dækkets mønster er ved at forsvinde, er det som regel et tegn på, at dækket er godt slidt. Foto: /ritzau/Mie Brinkmann
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof