Annonce
Bolig og livsstil

Fif til dig der frygter flyveturen

Hold ikke din flyskræk for dig selv. Del din frygt med dine rejsekammerater og personalet. Foto: Colourbox/Free

Kom i god tid, undgå alkohol, og fortæl personalet om din angst. Det er nogle af rådene, hvis du lider af flyskræk.

Det kan være en stor udfordring at komme frem til badestranden sydpå, hvis frygten for flyveturen fylder alt for meget.

Men der er en række ting, man kan gøre og øve sig på, for at oplevelsen bliver mere behagelig.

Det er altid en god idé at komme i god tid, så man ikke har stress over at miste sit fly oven i angsten. Derudover skal man holde sig fra alkohol og fortælle flypersonalet om sin frygt. De er nemlig trænet i at tackle den situation.

Flyskræk kan godt behandles, så det forsvinder, men hvis man ikke har nået at arbejde med det intensivt inden denne sommerferie, så har Lotte Sabroe Graversen, der er tankefeltterapeut og blandt andet behandler folk med flyskræk, tre konkrete fif.

1) Vind over amygdala

Man skal ifølge Lotte Sabroe Graversen lære amygdala - frygtcenteret i hjernen - at det ikke er farligt at flyve, for ellers tager reptilhjernen styringen, og frygten vinder.

- Man skal tvinge frygten væk, så det er mig, der har magten over frygten, og ikke frygten, der har magten over mig, siger hun.

- Et godt råd til det er at holde øje med alt, der fungerer. Se på, hvad virker omkring dig. Det kan være en dejlig blødhed i sædet, som man mærker, et smil fra en stewardesse, at der var plads til bagagen i flyet, eller at stemmen i højttaleren er rar, siger hun.

Dernæst er det vigtigt at være i nuet. Og det kan man blandt andet gøre ved at fokusere på sin krop og lave noget med kroppen - for kroppen kan kun være i nuet.

- Man kan fokusere meget koncentreret på at smage på maden, man spiser, man kan røre ved armlænet, ae sin sidemakker eller have en sten med i lommen, som man bevidst gnider på, siger hun.

2) Lav en øvelse hjemmefra

Man kan forberede sig hjemmefra på situationen, så når man står i lufthavnen, har man et mentalt værktøj, man kan hive frem.

- Derhjemme laver man en imaginær cirkel, som man lægger på gulvet. Så tænker man på, hvilke værdier man har brug for, når man skal ud at flyve. Det kan være ro, mod, tryghed eller noget andet, siger Lotte Sabroe Graversen og fortsætter:

- De værdier lægger man så en efter en ned i cirklen og går ind i cirklen. Her mærker man værdierne og ligesom suger dem til sig.

Den imaginære cirkel kan man så tage med sig i lommen, og når man så står i lufthavnen, tager man den frem og stiller sig i cirklen og mærker energien fra de værdier.

3) Dæmp angst med banketeknik

Med tankefeltterapi behandler man blandt andet ved at stimulere energibaner i kroppen - kaldet meridianer. Det er lidt ligesom akupunktur - dog uden nåle.

I stedet banker man forskellige steder på kroppen med fingrene. Ifølge Lotte Sabroe Graversen kan man bruge den teknik til at dæmpe angsten med.

- Der er et punkt i ansigtet lige under øjet - et meridianpunkt, det kan man sidde og banke på, og så kan man skifte mellem at banke på hånden, hvor der også er et punkt lige mellem ringfinger og lillefinger. Det hjælper, og det virker også på højdeskræk og andre slags fobier, siger hun.

/ritzau fokus/

  • lufthavn
    Hold ikke din flyskræk for dig selv. Del din frygt med dine rejsekammerater og personalet. Foto: Colourbox/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof