Annonce
Bolig og livsstil

Fremtidens bæredygtige bolig bygges med tang og tomat

I 2018 flyttede de første beboere ind i træ-etagebyggerierne på Lisbjerg Bakke i Aarhus. Boligerne er bygget ud fra et bæredygtigt perspektiv og konstrueret i holdbare materialer, som kan genanvendes. Foto: Morten Lau-Nielsen/Ritzau Scanpix

Byggeriet er en stor klimasynder, men i fremtidens bolig er bæredygtighed tænkt ind fra starten.

En etageejendom konstrueret i træ med isolering lavet af tang. Sådan kan din fremtidige bolig komme til at se ud.

Byggeriet er en af de brancher, de udleder allermest CO2, og derfor bliver der arbejdet på livet løs for at skrue op for mere grønne og bæredygtige materialer.

Det kan komme til at give naturmaterialer en regulær renæssance i boligbyggeriet.

- I øjeblikket er det et tema at bygge i træ. Det har bæredygtighedsmæssige fordele, fordi det optager CO2, mens det vokser, og er altså et lager af CO2, forklarer Niels Morsing, som er centerchef for Træ og Biomaterialer hos Teknologisk Institut.

I London laver man allerede træbyggeri i 10-12 etagers højde i stedet for at bruge betonelementer.

Der laves også forsøg med helt andre typer af naturmaterialer som tomatstængler, som er et affaldsprodukt i landbruget, der kan bruges til plader. Opskyllet tang og biomasse kan bruges til at lave isolering.

Nikolaj Sveistrup er CEO hos Urban Agenda og associeret partner i Instituttet for Fremtidsforskning, og han fremhæver genanvendelse og upcycling som to tendenser, der kommer til at præge fremtidens byggeri.

- På sigt er målet, at vi ikke har noget spild, så derfor er fokus på de materialer, vi allerede har brugt, siger Nikolaj Sveistrup.

Det betyder, at der i fremtiden skal tænkes i materialer, der vil kunne genanvendes.

I Middelfart kan man besøge Det Biologiske Hus, som er konstrueret af byggematerialer baseret på restmateriale fra produktionen af græs, halm, tomat, tang og ålegræs med mere.

Det er et eksempel på genbrug og upcycling af biologiske overskudsmaterialer fra landbrugsindustrien, som ellers primært ville afbrændes til energiproduktion.

Husene kombineres af moduler. Og det kommer også til at gøre sig gældende for fremtidens byggeri, som sættes sammen som legoklodser, vurderer Nikolaj Sveistrup. Det betyder, at det kan skilles og sættes sammen efter behov og funktion.

At et materiale er biologisk, er ikke ensbetydende med, at det er bæredygtigt - eksempelvis hvis det rådner hurtigt. Derfor arbejder man også med behandling af materialer for at sikre en lang levetid.

Levetid er dog ikke det eneste parameter for, at noget er langtidsholdbart.

- Æstetik er helt klart også en del af fremtidens boligbyggeri. God arkitektur består af bæredygtige materialer, der kan holde længe, og som vi kan holde ud at se på, siger Nikolaj Sveistrup og fortsætter:

- Hvis man ser på, hvilke huse vi stadig har tilbage, som er 100-200 år gamle, så er det gamle, smukke murstenshuse. I de sidste mange år har man bygget i glas og stål, men nu er der igen kommet gang i murstensbyggeriet og fokus på udviklingen af holdbart træbyggeri i ny nordisk stil.

/ritzau fokus/

  • Træhuse i Lisbjerg
    I 2018 flyttede de første beboere ind i træ-etagebyggerierne på Lisbjerg Bakke i Aarhus. Boligerne er bygget ud fra et bæredygtigt perspektiv og konstrueret i holdbare materialer, som kan genanvendes. Foto: Morten Lau-Nielsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland