Annonce
Bolig og livsstil

Fyret? Sådan omtaler du det ved næste jobsamtale

Udlad at tale dårligt om tidligere chefer eller kolleger ved jobsamtalen. De fleste lægger vægt på, at en medarbejder er loyal. (Arkivfoto) Foto: Free

Det gælder om at finde motivationen, tale pænt om tidligere chefer og ikke lade hverken fyresedler eller fratrædelser fylde ved næste jobsamtale.

Du blev fyret, uenig med chefen - eller måske fik du stress.

Der kan være forskellige grunde til, at man bryder med en arbejdsgiver. Men fælles for dem er, at det kan være svært at tale om ved næste jobsamtale.

- Mange af de medlemmer, jeg rådgiver, ved ikke, om og hvordan de skal italesætte det ved næste jobsamtale, siger Frederik Iuel, der er karrierekonsulent hos fagforeningen Djøf.

Hverken fyresedler eller frivillige fratrædelser behøver dog at blive en elefant i rummet, understreger Frederik Iuel.

Det kræver bare, at du ikke lader det fylde mere end nødvendigt, når du ansøger om et nyt job, råder han.

- Der er en grund til, at du søger det nye job, og det er det, arbejdsgiveren vil høre. De andre ting må du pakke væk, siger Frederik Iuel.

Her kan det hjælpe at sparre med en ven eller bekendt om, hvad man har af drømme for sit arbejdsliv, og hvad man er god til, råder Mette Ziegler, der er talent- og karriererådgiver.

Hvis du har haft stress, skal du for eksempel ikke søge et job, som bare giver stress igen.

Derimod kan bruddet ses som anledning til at finde et job, som giver energi - i stedet for at dræne for energi, påpeger hun.

Ved jobsamtalen behøver du heller ikke at bringe det op, medmindre arbejdsgiver direkte spørger ind til bruddet, vurderer Frederik Iuel.

- Det, der er det vigtige, er dine styrker, hvad du kan, og hvad du synes er sjovt, siger han.

Det handler altså ikke om, at du skal gemme det væk, men at afskedigelsen hverken skal tage taletid eller fokus fra dine kvaliteter.

Det samme gælder, hvis fyringen skyldes uenighed med ledelsen.

- Du må gerne være ærlig og sige kort: Ja, jeg blev fyret, fordi min chef og jeg så forskelligt på nogle ting. Og det har jeg taget til efterretning, siger Frederik Iuel.

Det er også vigtigt, at din ærlighed ikke falder over i den grøft, hvor du taler dårligt om din forrige arbejdsplads.

For det vedkommer ikke en tredjepart, understreger Frederik Iuel.

- Du skal vise, at du er loyal overfor din gamle chef, og at du også vil være det, hvis I bliver uenige på det nye job. Og du skal signalere, at du er afklaret, professionel og ikke løber med sladder, siger han.

/ritzau fokus/

  • jobsamtale, MUS-samtale, samtale
    Udlad at tale dårligt om tidligere chefer eller kolleger ved jobsamtalen. De fleste lægger vægt på, at en medarbejder er loyal. (Arkivfoto) Foto: Free
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo