Tag, vinduer, badeværelse og krybekælder. Det er nogle af de punkter på et parcelhus, hvor man som huskøber typisk skal være på vagt over for skavanker.
Er du på husjagt, kan det være svært at komme uden om typehusene fra 1960'erne og 1970'erne.
Alene i perioden fra 1960-1980 blev der bygget 450.000 parcelhuse i Danmark.
Parcelhusene er ifølge byggesagkyndig Bo Halm Andersen fra Ebas typisk opført i gode materialer, så det er et godt hus at gå efter.
- Kvaliteten af byggematerialerne er gode. Specielt fundament og ydervægge er at sammenligne med murermestervillaen. I parcelhuset har man bare ikke mursten både ude og inde, men en mursten udvendigt og en letvæg indvendigt, siger han.
1) Taget
Et fokuspunkt på parcelhuset er taget.
- Hvis vi tager sådan et tidligt 70'er parcelhus, hvor taghældningen ikke er så stor, så er det typisk sådan noget som mos og alger på tagpladerne, man skal være opmærksom på, siger Bo Halm Andersen.
Taget på den type huse er ofte bølgeplader eller eternit - og ofte med asbest i.
- Om der er asbest i eller ej, har meget at sige i forhold til levetiden. En eternit-bølgeplade med asbest har en levetid på 80 år, derfor kan man sagtens med et tag fra 1970 med mos og alger rense det af og måske male det for at vedligeholde det, siger Bo Halm Andersen.
Bølgeplader og eternit er i dag uden asbest og har en levetid på 30 år.
På taget skal man også kigge efter utætheder på tagryggen, hvilket kan give skader ved fygesne.
- Følgeskaden på fygesne eller slagregn, hvis der ikke er tætnet på tagryggen, er skader i loftkonstruktionen på grund af vandindtrængen, siger Bo Halm Andersen og suppleres af fagekspert hos Bolius Henrik Bisp.
- Man skal kigge efter, om tagpladerne er intakte, og gå dem efter for revner og utætheder. Fremstår taget intakt, så behøver man ikke at skifte det ud lige med det samme, siger Henrik Bisp.
Man bør dog kraftigt overveje at efterisolere taget, anbefaler begge eksperter. For der er oprindeligt maksimalt lagt 100 millimeter isolering på loftet, hvor man i dag ofte lægger 400 millimeter.
- Det er en nem og lavthængende løsning, som er prismæssigt til at komme til og giver en hurtig og god effekt på varmeregningen, siger Bo Halm Andersen.
2) Vinduer og døre
En anden faktor på et parcelhus er de oprindelige vinduer og døre. De kan ofte stå fint, hvis de er blevet vedligeholdt, men den elastiske fugemasse kan med vejr og vind være begyndt at revne.
- Hvis trævinduerne er i rigtig god stand, så kan man vælge kun at udskifte ruderne, men er det utæt, så bør man skifte det hele, siger Bo Halm Andersen.
Det vil man også kunne se på sin varmeregning.
- Energimæssigt vil der være en besparelse at hente, hvis man skifter til nogle nye og opdaterede vinduer, siger Henrik Bisp fra Bolius.
3) Krybekælder
Det typiske parcelhus her ikke en fuld kælder, men ofte en krybekælder, og standen på den skal man nøje undersøge, for der skal være god ventilation i en krybekælder.
- Der vil altid stige noget grundfugt op fra betondækket, og det skal ventileres bort. Bliver det ikke det, så suger det organiske materiale - og det vil være træ - fugten til sig, og så får man råd eller skimmel, advarer Bo Halm Andersen.
De potentielle problemer med krybekælderen kan være så store, at Bolius anbefaler, at man simpelthen nedlægger krybekælderen og får etableret et terrændæk og støbt et gulv, tilføjer Henrik Bisp.
4) Badeværelset
Hvis man kan leve med et mosgrønt badeværelse fra 70'erne, så behøver man ikke skifte det ud, hvis overfladerne er intakte.
- Man skal se efter, om overfladerne i vådområderne som bruseniche og badekar er intakte. Se efter, om der er revner eller løse klinker både på vægge og gulv, siger Henrik Bisp.
Er en enkelt eller to fliser revnet, så kan de udskiftes, men er mange klinker løse eller revnede, så er det et nyt badeværelse, der er vejen frem.
/ritzau fokus/
-
På parcelhuset er der masser af plads i tagrummet til, at man kan efterisolere med isoleringsgranulat eller isoleringsbatts. Foto: Coloubox/Free
