Annonce
Bolig og livsstil

Interessen er eksploderet: Prøv kræfter med padeltennis

Padel er blandt andet karakteriseret ved sine bander. For det første betyder de rent lavpraktisk, at bolden aldrig ryger særlig langt væk - og for det andet kan man bruge dem aktivt og med vilje lade bolden ramme banden, før man spiller den retur. - Det betyder, at man har mere reel spilletid og færre spilstop end tennis og badminton, forklarer instruktør. (Genrefoto) Foto: Stephane De Sakutin/Ritzau Scanpix

Den begyndervenlige ketsjersport padeltennis buldrer frem. Læs her, hvorfor du bør prøve kræfter med den stadig mere populære motionsform.

Måske er du allerede stødt på spillet "padel", som tidligere blev kaldt "padeltennis".

Ellers kommer du til det fremover.

Sportsgrenen, der kombinerer tennis og squash, er nemlig én af verdens hurtigst voksende.

Og herhjemme er interessen eksploderet i en sådan grad, at nye baner knopskyder nærmest fra uge til uge, fortæller Morten Hedegaard, der er padelkonsulent hos DGI og Dansk Tennis Forbund.

- Vi oplever en enorm interesse. Alene i denne uge har jeg talt med nye tre foreninger, som ville anlægge padelbaner, og som spiller skal man være tidligt ude, fordi der kan være ugers ventetid på de populære baner, siger han.

Helt lavpraktisk er padel et ketsjerspil, hvor man spiller to mod to over et net ligesom i tennis.

Banen er omkranset af glasvægge, som bruges aktivt i spillet, forklarer Morten Hedegaard. Det betyder, at man kan være strategisk og lade en bold gå ud og "bande" retur.

- Det giver et spil, hvor der er mere reel spilletid og mindre ventetid på server og forsvundne bolde. Derfor er padel et spil, hvor selv nybegyndere kan føle sig gode fra start, siger Morten Hedegaard.

Samtidig har banderne den fordel, at man får et sekunds længere tænketid, hvis man lader bolden "gå" og hoppe retur.

Det kan være en fordel, hvis man eksempelvis er oppe i alderen og ikke har den hurtigste reaktionstid. Og af samme grund er padel et familievenligt spil.

- I tennis er du ude, hvis bolden ryger forbi dig. I padel kan du tage noget tempo ud af spillet og købe dig et sekunds ekstra tid ved at lade bolden ramme banden, siger Morten Hedegaard.

Samtidig er banen helt lavpraktisk mindre.

Derfor vil man ikke komme ud i de samme yderpositioner, som hvis man pisker rundt til tennis eller badminton.

- Så det er et fint alternativ, hvis man er oppe i alderen, og kroppen har tendens til at føles slidt eller mørbanket efter tennis, badminton eller squash, siger Morten Hedegaard.

En anden force er, at sporten er så let tilgængelig, tilføjer Mikkel Nørtoft Magelund, der er leder af Team Bredde & Motion i Danmarks Idrætsforbund.

- Det kræver ikke den store teknik, før man kan få et fint spil i gang. Og herfra kan man altid bygge på eller bruge det som løftestang over i andre ketsjersportsgrene, hvis det er ønsket, siger han.

Dermed er padel også egnet for begyndere, børn eller vennepar, som vil have en aktiv formiddag sammen.

På www.padelidanmark.dk kan du finde de baner, der er nærmest dig.

Det kræver heller ikke det store udstyrsstykke, og battet kan efterhånden købes i flere byggemarkeder.

- Padel har nærmest haft en eksponentiel vækst. Og vi ved, at tilgængelighed ofte er en nøglefaktor, når en sportsgren bliver meget populær, konstaterer Mikkel Nørtoft Magelund.

/ritzau fokus/

  • PLUS Voksende sport smitter af på tennisklubber
    Padel er blandt andet karakteriseret ved sine bander. For det første betyder de rent lavpraktisk, at bolden aldrig ryger særlig langt væk - og for det andet kan man bruge dem aktivt og med vilje lade bolden ramme banden, før man spiller den retur. - Det betyder, at man har mere reel spilletid og færre spilstop end tennis og badminton, forklarer instruktør. (Genrefoto) Foto: Stephane De Sakutin/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet