Opsvinget i byggebranchen fortsætter ikke i samme fart som de seneste år, og det kan gavne forbrugerne.
Drømmer du om en ny indkørsel eller energiruder, bliver det sandsynligvis en smule nemmere at få fat i en håndværker til jobbet fremover.
Efter seks års højkonjunktur med dertilhørende bugnende ordrebøger ser opsvinget ud til at løje en anelse af, vurderer erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen Dansk Byggeri.
- Der er det vores indtryk, at det bliver en lille spids lettere. Men travlheden forsvinder ikke med et trylleslag, tilføjer cheføkonom Bo Sandberg.
At det bliver lidt lettere at få fat i en håndværker, spår også SMVdanmark - det nye håndværksråd. Vicedirektør Jakob Brandt mener tilmed, at den faldende efterspørgsel kan føre til, at der kan være lidt at forhandle om på prisen.
- Især måske hvis man er fleksibel, står for bortskaffelse og oprydning efter arbejdet eller har et projekt, som håndværkeren kan køre til og fra mellem andre opgaver, siger han.
Uanset om det er muligt at forhandle med håndværkeren eller ej, peger både SMVdanmark og Dansk Byggeri på, at det aldrig har været billigere at finde finansieringen.
Renten er lav, beskæftigelsen er høj, samtidig med at der er fremgang i de disponible indkomster, mens mange har fået lånekonverteringer.
På bundlinjen har forbrugerne flere penge at gøre godt med.
- Vi forventer, at en del af de penge kanaliserer sig ud i boligforbedringer. Især energirenovering, som er på alles læber, siger Bo Sandberg.
Overvejer du netop energirenovering, kan du fortsat i 2020 gøre brug af boligjobordningen eller håndværkerfradraget, som det hedder i folkemunde.
Fradraget var tæt på at blive aflivet under finanslovsforhandlingerne, men fik i sidste ende endnu et år.
- Selv om klimadelen fylder mere og mere i forbrugernes bevidsthed, så er efterspørgslen ret følsom for, hvilke tilskud man får, siger Bo Sandberg.
- Der er helt klart penge i at bringe sin bolig i en energimæssig bedre stand. Men der er en vis træghed, når noget koster penge, og besparelsen måske først viser sig i løbet af en årrække, siger han.
Det gavner ikke kun klimakampen på den korte bane, men også på kistebunden i et mere langsigtet perspektiv.
For mens meget nybyggeri bygges som nulenergi, så fiser energien og pengene ofte ud af boliger, der er bygget før 1970'erne.
Og det er den type boliger, der i høj grad trænger til en klimarenovering, mener Jakob Brandt og peger på udskiftning af ruder, varmepumpe som energikilde og isolering.
Alt sammen noget, som er omfattet af boligjobordningen.
- Det giver et bedre indeklima, det reducerer energiregningen, og du forbedrer din bolig markedsværdi og dermed også salgsprisen, siger Jakob Brandt.
/ritzau fokus/