Annonce
Bolig og livsstil

Nys og kløende øjne: Nedsæt dine allergisymptomer

Pollen sidder på træets rakler, der er lange blomsterstande. Her ses hassel. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Vælg den rigtige medicin, og pas den ordentligt, nedsæt din udsættelse for pollen, og overvej, om du måske er kandidat til immunterapi.

Sommeren står for døren. Og ud over grillpølser, vaffelis og strandture, så betyder det også kløende øjne og løbende næser for landets mange pollenallergikere.

Det anslås faktisk, at flere end en million danskere lider af pollenallergi ifølge Astma-Allergi Danmark.

Selv om du som garvet allergiker nok kender de gængse tip, så er der en hel del, du kan gøre for at nedsætte dine symptomer.

Og vi kommer ikke uden om, at du kommer længst med den rigtige medicin - hvis du passer den ordentligt.

- Der er mange, der ikke tager deres medicin rigtigt. De tager kun antihistaminer en gang imellem, siger Lone Winther.

Som udgangspunkt bør du vælge den medicin, der passer til dine symptomer.

Tabletter med antihistamin kan bruges efter behov eller som fast behandling.

Er du kun ramt i øjnene, kan du måske nøjes med øjendråber med antihistaminer, mens næsespray med binyrebarkhormon er oplagt, hvis problemet primært er næsen og tilstoppethed.

- Hvis man er bekendt med, at man har en lang allergisæson, så er det godt at bruge næsesprayen, som også har en lidt forebyggende effekt, siger Lone Winther og tilføjer:

- Det er en god idé at konsultere din egen læge, så du får den rigtige behandling.

Der er også mange, der får en lindrende effekt ved at skylle øjne eller næse med saltvand, fortæller Betina Hjorth, som er rådgivningschef hos Astma-Allergi Danmark.

- Derudover skal man passe på sine slimhinder. Det kan være ved at bruge solbriller, så man ikke får pollen i øjnene, siger Betina Hjorth og fortsætter:

- Man skal lade være med at lufte ud midt på dagen, hvor der er mest pollen i luften. Gør det i stedet om aftenen eller tidligt om morgenen. Og undgå at tørre vasketøjet udendørs.

Det er ikke usædvanligt, at man som pollenallergiker også reagerer allergisk over for nogle frugter, grøntsager eller nødder.

- Det er også kendt, at man kan være mere overfølsom for disse fødevarer i allergisæsonen, siger Lone Winther.

Det kan eksempelvis være over for æble, hasselnød, gulerod eller ærter.

- Når man spiser det, får man klassisk kløe i mund og svælg og ud i ørerne. Der kan også komme irritation i halsen, siger Lone Winther og tilføjer:

- Men hvis man varmehandler fødevarerne, så nedbrydes de proteinstoffer, man reagerer på, og så forsvinder reaktionen.

Hvis du på trods af medicin og forholdsregler stadig har generende symptomer af din pollenallergi, skal du tale med din egen læge, siger Lone Winther.

I så fald kan det give mening at høre om muligheden for behandling med immunterapi enten i form af piller eller vaccine.

Her bliver du behandlet med de stoffer, du ikke kan tåle, i små doser, så du forhåbentlig på sigt bliver mere tolerant.

/ritzau fokus/

Er du trods medicin og forholdsregler så generet af pollenallergi, at du har problemer med at passe din skole, arbejde, sport eller vågner om natten med symptomer, bør du kontakte din læge. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
  • Solskin og stille vejr
    Pollen sidder på træets rakler, der er lange blomsterstande. Her ses hassel. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
  • BARN SYGT FORKØLET NYSER PUDSER NÆSE LÆRKE FORKØLELSE
    Er du trods medicin og forholdsregler så generet af pollenallergi, at du har problemer med at passe din skole, arbejde, sport eller vågner om natten med symptomer, bør du kontakte din læge. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo