Sådan undgår du at købe tøj som ikke bliver brugt

Hvis du stikker hovedet ind i dit garderobeskab og kaster et blik på dit tøj, så har du formentlig et par bukser, som du næsten aldrig bruger, eller en kjole, som du kun har haft på til en enkelt fest.

Mange af os køber tøj, som vi ender med at bruge meget lidt, og det er spild af både penge og ressourcer. Så hvorfor bliver noget tøj aldrig en favorit?

Det har tekstildesigner Louise Ravnløkke sat sig for at undersøge i et nyt ph.d.-projekt på Designskolen i Kolding. Hun har interviewet otte kvinder om deres garderode, og undersøgt hvorfor noget tøj bliver brugt meget og andet slet ikke.

1) Pasform

Ifølge Louise Ravnløkke er pasformen en af de mest markante grunde til, at vi skiller os af med tøj.

- Særligt kvinder har problemer med pasformen, fordi vi har barm og hofter, der varierer og ikke rigtig harmonerer med de standardstørrelser, som man bruger til konstruktion af tøj i industrien, siger hun.

En forkert pasform kan for eksempel være en skjorte, der strammer, så man ikke kan strække armene.

Men det kan også være tøj, som man ganske enkelt ikke føler sig tilpas i, siger designantropolog Thea Kappel, som blogger om, hvordan man skærer garderoben ned til et minimum, så den kun består af favoritter.

- Rigtig mange har tøj i garderoben, som de ikke føler sig tilpas i, fordi de synes, deres overarme ser for store ud, eller de får en stor mave. For "hvis jeg nu bare lige tabte fem kilo, så ville det sidde godt". Men hvis man ikke bruger tøjet, så skal det ikke hænge i garderoben, siger hun.

2) Farve

Farven kan også være afgørende for, om tøj bliver brugt.

- Ofte er en farve in i en bestemt sæson, og derfor kan vi blive draget af at købe for eksempel en gul bluse, og så finder man ud af, at gul slet ikke passer til en, siger Louise Ravnløkke.

Det kan være, at farven ikke passer til ens hudfarve. Eller at man har tendens til købe eksempelvis sort tøj, selv om man aldrig går i sort, når det kommer til stykket.

3) Snit

Et forkert snit kan også betyde, at vi lader tøjet ligge bagest i skabet, fordi vi ikke bryder os om lavtaljede bukser eller T-shirts med V-hals.

- Det er individuelt, hvilke snit vi bryder os om, for det hænger sammen med, hvordan tøjet føles at have på, og ikke mindst hvad vi gerne vil fremhæve ved vores krop, siger Louise Ravnløkke.

4) Materiale

Hvis tøjet ikke er behageligt at have på, kan det også skyldes materialet. For eksempel er polyester ikke så åndbart, hvis det sidder tæt mod kroppen.

- Omvendt vil nogle sikkert foretrække at have polyester på, når de dyrker sport, fordi det er et let materiale, som ikke synliggør svedpletter på samme måde som bomuld for eksempel gør, forklarer Louise Ravnløkke.

Materialet afgør også, hvor varmt tøjet er, og hvor ofte det skal vaskes. For eksempel indeholder mange strikbluser en stor procentdel akryl, fordi det er et let og et billigt materiale, men det varmer ikke på samme måde, som uld gør.

Og hvor man sagtens kan hænge en uldtrøje til luftning, skal en akrylbluse typisk vaskes ofte, siger Louise Ravnløkke.

- Det kan gøre, at den hurtigere bliver slidt og nusset, og at man derfor ikke bruger den så meget, siger hun.

5) Vask og vedligehold

Hvis en bluse skal håndvaskes eller en kjole altid skal stryges, så kan det også betyde noget for, om tøjet bliver brugt eller ej.

- Hvis man ikke er typen, der får strøget eller kommer ned på renseriet, så kan det nemt ende med, at tøjet kun bliver brugt én gang per sæson, fordi det ligger i bunden af vasketøjskurven, siger Louise Ravnløkke.

6) Sociale faktorer

Endelig kan vi have tendens til at kassere tøj, hvis det ikke passer til det miljø, vi færdes i til daglig, siger Thea Kappel.

- Mange af os skifter job relativt ofte, som kan ændre, hvordan vi synes, vi skal gå klædt. Hvis alle kollegerne går i sort tøj, er man måske mindre tilbøjelig til at tage en blomstret kjole på, siger hun.

/ritzau fokus/