Annonce
Bolig og livsstil

Spar tusindvis af gebyrkroner når du omlægger dit lån

Der kan være mange tusinde kroner at spare, hvis du presser din bank på gebyrerne, de normalt tager ved en omlægning af dit realkreditlån. (Arkivfoto) Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix

Bankerne tager en række gebyrer for en låneomlægning, men disse gebyrer er til at forhandle ned, fortæller to økonomiske rådgivere.

Det er populært at omlægge sit lån for tiden.

Men selv om der kan være penge at spare på at omlægge sit realkreditlån til en mere fordelagtig rente, så er omlægningen ikke omkostningsfri.

Bankerne tager nemlig en række gebyrer, som du skal betale. Men hvad mange ikke er klar over, er, at det er muligt at forhandle disse gebyrer flere tusinde kroner ned.

- Der er ingen tvivl om, at der er penge at hente ved at presse bankerne. Så man skal prøve at forhandle disse gebyrer, siger Anders Valdemar Juhl, der er økonomisk rådgiver og indehaver af det økonomiske rådgivningsfirma Uvildigraad.dk.

Der er særligt to ting på lånetilbuddet, du skal kigge efter. Den ene er gebyrerne, som bliver trukket i forbindelse med omlægningen, og den anden er de omkostninger, der bliver pålagt, når obligationerne på lånet skal sælges.

Der vil typisk være flere gebyrer med navne som "etableringsgebyr", "ekspeditionsgebyr" eller "tinglysningsgebyr". Og det er der en god grund til, forklarer Hans Peter Christensen, der er rådgiver og direktør i det finansielle rådgivningsfirma Uvildige.dk.

- Det har man gjort, da vi som kunder nemmere kan acceptere flere små gebyrer i stedet for et stort gebyr, siger han.

Det skal du altså ikke lade dig forvirre af. Du skal dog være opmærksom på, at der vil være en tinglysningsafgift til staten, som du ikke kan forhandle om.

Ud over gebyrerne er der også nogle handelsomkostninger, som typisk ligger på 0,35 til 0,45 procent af det samlede lånebeløb.

- Så låner du to millioner kroner, så kan du nemt komme til at betale 7000 til 8000 kroner i handelsomkostninger, fortæller Hans Peter Christensen.

De omkostninger er også til forhandling. Derfor bør du lægge alle tallene sammen, så du har overblik over, hvor meget du samlet kan forhandle om.

- Når du har lagt det hele sammen, vil du typisk lande på 15.000 til 20.000 kroner - måske 25.000 kroner, hvis det er et stort lån, siger han.

Og det kan du typisk få skåret ned til 10.000-15.000 kroner.

- Du skal argumentere for, at banken med denne indtægt stadig tjener penge på at lave lånet. Men de tjener også penge på dig i løbet af de kommende år, da bidragssatsen giver en indtjening, siger Hans Peter Christensen.

Du bør også kigge på andre banker, hvis du skal forsøge at presse prisen.

- Vi er ekstremt loyale over for vores banker og realkreditinstitutter. Men der kan være mange penge at hente ved at indhente tilbud hjem fra to eller tre alternativer, siger Anders Valdemar Juhl.

Disse tilbud kan du nemlig bruge til at forhandle med og presse prisen ned, fortæller han.

/ritzau fokus/

  • Kasper Palsnov
    Der kan være mange tusinde kroner at spare, hvis du presser din bank på gebyrerne, de normalt tager ved en omlægning af dit realkreditlån. (Arkivfoto) Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo