Spot skadedyret der gør din græsplæne ujævn

Har du som haveejer stiftet bekendtskab med mosegrisen, så ved du også, at den hverken er skinkefarvet eller at finde i en stald.

Tværtimod er det lille kræ den største gnaver i studsmusfamilien og netop nu i ynglesæson, hvilket gør, at den er særlig aktiv, når det kommer til at rasere i haver og frugttræer.

Så kan du jogge bløde græspuder ned i din ujævne plæne, eller står dine frugttræer pludselig ikke fast i jorden, så har du formentlig fået besøg af skadedyret.

- Hvis man bor i et område med fugtig jord eller tæt ved mose og engarealer, så er det almindeligt, at man fra tid til anden får besøg af mosegrisen, siger Louise Møller, der er havefaglig rådgiver i Haveselskabet.

De er særligt aktive fra det tidlige forår til slut efterår.

Gør du ikke noget, så er det ikke givet, at du slipper af med den, og faktisk risikerer du blot, at der kommer flere til.

En af de mest effektive metoder, du kan bruge, er fælder.

- Det kan godt være, man lige skal vænne sig til at bruge dem og ikke har held første gang, men det er den bedste måde at komme dem til livs, siger Louise Møller.

Alternativt kan du forsøge dig med løgplanten kejserkrone.

- Den har mange held med, da den har en meget kraftig lugt - også nede i jorden - som mosegrisen ikke bryder sig om, siger hun.

Til gengæld bør du undgå at købe en "skræmmer", som kan sættes ned i jorden, hvorefter den afgiver en ubehagelig lyd, der skulle afskrække mosegrisen.

- Virkningen af dem er yderst tvivlsom, og der har ikke rigtig været gode resultater med dem i undersøgelser, siger Louise Møller.

Gå gerne sammen med din nabo om at bekæmpe den, for de kan hurtigt rende fra have til have.

Hvorvidt det er en muldvarp eller mosegris, du har i haven, kan være svært at gennemskue. Men en idé kan være at kigge på gangarealerne i jorden.

- De ligger typisk dybere ved muldvarpen, mens mosegrisens ligger lige under overfladen, siger Martin Sørensen, der er skadedyrsbekæmper og medejer af Dansk Skadedyrskontrol.

Desuden laver mosegrisen åbne huller i jorden på fem til otte centimeter i diameter, mens muldvarpen laver jordskud.

Og det er netop mosegrisens huller, der kan hjælpe med at afklare, hvor mange, der er på spil.

- Hvis man har et enkelt eller fire huller, så er der som regel tale om én mosegris, men har man et areal, der er helt undermineret, så er der flere, siger Martin Sørensen.

Har du desuden haft plantet mosegrisens hofretter som tulipaner, gulerødder og frugttræer, men intet er kommet op, eller der er spist af frugttræernes rødder, så er det også et tegn på skadedyrets tilstedeværelse.

/ritzau fokus/