Annonce
Bolig og livsstil

Unge tager føringen: Genbrug er blevet prestige

70 procent af danskerne har handlet brugt online, viser DBA's seneste genbrugsindeks. Det er lidt færre end året før, hvor 80 procent havde shoppet brugte varer på nettet. (Genrefoto) Foto: ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

For første gang nogensinde er der flest 18-29-årige, der køber brugt. Hensyn til klima og miljø spiller en stadig større rolle.

Det er fortsat udsigten til at spare penge, der er den største motivation, når danskerne køber brugte møbler, tøj og elektronik.

Men også klima og miljø spiller en større og større rolle i forbrugernes bevidsthed.

Det viser tal fra DBA's genbrugsindeks, som bygger på en repræsentativ undersøgelse foretaget af Epinion.

65 procent af danskerne angiver således udsigten til at spare penge som en af de vigtigste årsager til at købe brugte varer.

41 procent svarer, at de køber brugt for at mindske overforbruget, mens 35 procent vil gøre noget godt for miljøet. Og det er en stigning på henholdsvis 16 og 14 procentpoint siden 2018.

- Der er en helt klar tendens til, at forbrugerne gerne vil mindske deres overforbrug. Det har de sagt i flere år, men forskellen er, at nu følger adfærden med, siger Tue Sø, som er marketingchef hos DBA.

Det er de unge, der er frontløbere på klimakampen, og for første gang er der også flest unge, der har købt brugte varer i årets løb.

I alt har otte ud af ti danskere handlet brugt i løbet af det seneste år, og for den yngste målgruppe - de 18-29-årige - er tallet 88 procent.

- Debatten om klimaet er blevet mere nuanceret, og mange unge har fået øjnene op for, at det ikke kun handler om affaldssortering, men at det er langt bedre at undgå, at tingene bliver smidt ud, siger Tue Sø.

Det er dog ikke kun de sparede penge og hensynet til miljøet, der spiller ind, mener Dorte Wimmer, der rådgiver om fremtidens detailhandel og forbrugsmønstre hos Retail Institute Scandinavia.

- Tidligere var det af nød, når man handlede brugt, men i dag er det blevet prestige, siger hun og fortsætter:

- Til dels fordi man kan finde noget unikt eller få den dyre taske, man ellers ikke ville have råd til, til dels fordi jagten i sig selv er spændende.

Hun genkender dog også billedet af, at hensynet til klima og miljø spiller ind, og at især de unge er ekstremt bevidste om, hvad de køber, og hvor det kommer fra.

- De går op i, at varen er produceret bæredygtigt og under ordentlige vilkår. De ved mere og kan undersøge mere, fordi de har adgang til internettet, siger Dorte Wimmer.

Til gengæld oplever hun, at de unges engagement smitter af på de ældre generationer, og det er positivt.

- I gamle dage var det de voksne, der havde de rigtige værdier, og børn og unge skulle lære af de ældre. I dag er børnene first movers på rigtig mange værdisæt, som vi andre adopterer, siger Dorte Wimmer.

/ritzau fokus/

  • PLUS Private snyder hinanden på nettet
    70 procent af danskerne har handlet brugt online, viser DBA's seneste genbrugsindeks. Det er lidt færre end året før, hvor 80 procent havde shoppet brugte varer på nettet. (Genrefoto) Foto: ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo