Annonce
Bolig og livsstil

Vejret raser: Pas ekstra godt på sommerhuset

Tyskland, Holland og Belgien har været hårdt ramt af massive vandmængder og oversvømmelser. I Danmark har vi haft mange mindre skybrud, siger Ulrik Hindsberger, som er centerchef for Rørcentret på Teknologisk Institut. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Det kan blive en dyr fornøjelse at være sommerhusejer, hvis ikke du holder øje med husets tilstand og vejrudsigten.

Rejserestriktioner og usikkerhed satte sidste år fut under sommerhusmarkedet, hvor husene gik som nybagt brød og priserne fik en ordentlig tur i hævekurven.

Men livet som sommerhusejer har altså ikke kun budt på hjemmebag og kaffeslabberas på terrassen.

Hver fjerde danske sommerhusejer har nemlig haft en vejrskade på sommerhuset inden for det seneste år. Det samme gælder kun for en ud af ti boligejere.

Det viser en befolkningsundersøgelse, som Epinion har lavet på vegne af Codan.

- Det er primært på grund af skybrud og storm, fortæller Peter Mathisen, som er direktør for skade, ejendom og energi i forsikringsselskabet Codan, og fortsætter:

- Det gælder reelt også helårshuse, men der vil være nogle geografiske lavtliggende områder, hvor risikoen er større. Og mange af de her sommerhusområder er i nogle naturskønne områder, hvor det er svært at håndtere store vandmængder, og kloakeringen ikke er som i byerne.

Kloakken i sommerhusområder er ikke nødvendigvis dimensioneret til store mængder vand.

Og det kan være svært at gøre noget ved som privatperson, fortæller Ulrik Hindsberger, som er centerchef for Rørcentret på Teknologisk Institut.

- I sommerhuse er der nok en større tendens til, at man selv skal håndtere regnvand, siger Ulrik Hindsberger og fortsætter:

- En af løsningerne i et større sommerhusområde med en grundejerforening kan være, at man prøver at tale med kommunen og den lokale forsyning og hører, om der er nogle muligheder. Men der er en proces, der tager nogle år.

Kun hver anden af sommerhusejerne har gjort noget for at sikre sommerhuset mod vejrrelaterede skader, viser undersøgelsen fra Codan.

Ifølge forsikringsselskabet kan det i sidste ende få betydning for sommerhusets værdi. Og det er særligt det økonomiske aspekt, der bekymrer sommerhusejerne. Det svarer 3 ud af 10 nemlig.

Så selv om du måske helst vil bruge tiden i fritidshuset på rendyrket afslapning, så bør du også bruge lidt krudt på at sikre en fornuftig vedligeholdelsesstand.

I den mere overkommelige ende handler det om at holde tagrender og riste rene, så vandet kan blive ledt væk fra huset, siger Peter Mathisen.

Derudover er det vigtigt at holde øje med taget, så der ikke er smuthuller for vandet eller risiko for at stormen river i tagpladerne.

Hav særligt fokus på de steder, hvor vandet kan trænge ind i sommerhuset, fortæller Ulrik Hindsberger fra Teknologisk Institut.

- Gå en tur rundt om huset og se på døre, vinduer og ventilationsåbninger, hvor vandet kan komme ind, siger han.

Ulrik Hindsberger foreslår, at man kan overveje at få regnbede eller at få installeret en faskine, som indsamler regnvand fra grunden og leder det til et hulrum i jorden fyldt med eksempelvis plastkassetter.

/ritzau fokus/

  • PLUS PFS Din sommerhusforsikring dækker ikke dette
    Tyskland, Holland og Belgien har været hårdt ramt af massive vandmængder og oversvømmelser. I Danmark har vi haft mange mindre skybrud, siger Ulrik Hindsberger, som er centerchef for Rørcentret på Teknologisk Institut. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet