Annonce
Bolig og livsstil

Vent med at udskifte dit olie- eller gasfyr

Udover klimaplanens nye tilskud findes der også andre tiltag, som skal give dig lyst til at udskifte dit olie- eller gasfyr. Eksempelvis tilbyder mange banker klimalån, der gør, at du i forbindelse med din konvertering kan låne penge til en rente på nul kroner og ingen omkostninger. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Går du i gang med at udskift dit olie- eller gasfyr nu, vil du ikke kunne modtage regeringens kommende tilskud med tilbagevirkende kraft.

Ejer du et olie- eller gasfyr, så er du en af dem, der i den nye klimaplan opfordres til at få det udskiftet inden for de kommende år.

Men du kan med fordel vente lidt.

- Det kan være fornuftigt at vente med udskiftningen, til tilskuddene er faldet på plads, hvilket formentlig sker efter sommerferien, siger Carsten Vejborg, der er energirådgiver i den uvildige rådgivningsvirksomhed EnergiTjenesten.

Samme melding kommer fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, som oplyser, at tilskuddene ikke vil kunne søges med tilbagevirkende kraft.

I klimaplanen har regeringen afsat 2,3 milliarder kroner til udfasningen af de godt 80.000 oliefyr og 380.000 gasfyr, der står rundt i de danske hjem.

Man vil blandt andet fremrykke bygningspuljen til 2020 og tilføre den ekstra midler. Her vil du kunne søge et tilskud, hvis du vil udskifte olie- eller gasfyret med en varmepumpe.

Derudover vil man gøre det billigere for boligejere at installere en varmepumpe på abonnement.

Men selv når tilskuddene træder i kraft, kan det for nogle boligejere være en fordel at se tiden yderligere an.

Har du for eksempel gasfyr, er det typisk gældende for hele dit boligområde, og derfor bør du først undersøge, om der er planer om at udrulle fjernvarme i dit område.

- Er det planen inden for en overskuelig årrække, anbefaler jeg, at man venter på det, siger Carsten Vejborg.

For dig der har olie- eller gasfyr, men ikke bor i et område, hvor der er en fælles løsning på tegnebrættet, er det heller ikke entydigt, om du skal trykke på speederen, i det sekund tilskuddene træder i kraft.

- Har man lige skiftet sit naturgasfyr til en mere miljøvenlig udgave, er det måske ikke det, der står først for, siger Brian Friis Helmer, der er privatøkonom i Arbejdernes Landsbank.

- Men man kan overveje, om det skal være nu eller inden for det næste stykke tid, hvis man har en ejedom med et gammelt oliefyr, fortsætter han.

Selv om der venter økonomisk støtte til dig, når du i fremtiden vil udskifte dit olie- eller gasfyr, skal du være opmærksom på, at der ofte vil medfølge andre udgifter.

- Når man skifter varmekilde, kan det ikke altid stå alene, og nogle vil skulle efterisolere i boligen, hvilket kan blive en større investering, siger Brian Friis Helmer.

Så inden du hopper hovedkuls ud i det, anbefaler han, at du får en uvildig energirådgiver ud, der kan kigge på huset og vurderer, hvilken kilde du skal skifte til, og hvad det ellers vil kræve af ændringer i boligen.

/ritzau fokus/

  • RB PLUS Støtter tager køligt imod S-varmeudspil
    Udover klimaplanens nye tilskud findes der også andre tiltag, som skal give dig lyst til at udskifte dit olie- eller gasfyr. Eksempelvis tilbyder mange banker klimalån, der gør, at du i forbindelse med din konvertering kan låne penge til en rente på nul kroner og ingen omkostninger. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo