Annonce
Lokal nyt

De Radikale fortsætter kamp mod gasledning

Rasmus Helveg Petersen (R) vil prøve at samle et flertal imod den kommende gasledning. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kobles sukkerfabrikkerne på gasnettet, vil det medføre, at andelen af "sort gas" i ledningerne øges, fastslår ministerium.

LOLLAND-FALSTER Biogas er bedre for klimaet end naturgas. Men der produceres ikke biogas nok til at dække behovet, så i de danske gasledninger suppleres med naturgas.

Og når sukkerfabrikkerne - forventeligt i 2024 - bliver koblet på den kommende gasledning til Lolland-Falster, vil det ikke kun øge forbruget af gas. Det vil også forrykke balancen, så en større andel af gassen i ledningerne vil blive naturgas.

Faktisk skønnes sukkerfabrikkerne at skulle forbruge to petajoule energi om året, og Klima- Energi- og Forsyningsministeriet har regnet på, hvordan det vil påvirke fordelingen af biogas og naturgas i ledningerne i 2030.

Konklusionen er, at biogas vil komme til at udgøre 72 procent af gassen i ledningerne. Men bliver sukkerfabrikkerne ikke koblet på, vil biogas udgøre en større andel, nemlig 74 procent af gassen.

Tallene fremgår af et svar, som De Radikales klima-, energi- og forsyningsordfører, Rasmus Helveg Petersen, har fået. Han vurderer selv, at faldet fra 74 til 72 procent biogas er beskedent.

- Det er heldigvis marginalt. Men jeg er stadig uenig i, at man anlægger ledningen, siger han med henvisning til, at man først omkring 2040 forventer at kunne udfase brugen af naturgas og klare sig med biogas.

- Det betyder, at man frem til 2040 kommer til at bruge fossilt gas i sukkeret. Men jeg kan ikke forestille mig andre industrier, hvor man siger, man om 19 år stadig vil bruge fossile brændstoffer, siger han og tilføjer, at gasledningen også vil påvirke den grønne omstilling hos andre virksomheder.

Omkring 25 andre virksomheder har således vist interesse for måske at blive tilkoblet.

- Det betyder, at der er virksomheder, der i dag ikke bruger gas, som kommer til at bruge gas, og det vil forlænge den tid, hvor virksomhederne bruger sort brændstof, fastslår han og kritiserer sukkerfabrikkerne for at vælge gasløsningen.

- Jeg synes, at det er forkert af sukkerfabrikkerne, at de ikke bliver de første, der kører på strøm. Det ville være et konkurrenceparameter. Men i stedet vælger de krampagtigt at holde fast i sort brændstof. Det er bagudskuende, synes ordføreren, der bebuder, at han vil arbejde imod gasledningen.

Det er dog ikke et projekt, der skal vedtages af Folketinget. Tilladelsen er givet af klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) og kræver ikke, at et flertal i Folketinget stemmer for.

- Men jeg kan prøve at samle et flertal imod det. For en ting er, at han ikke behøver et flertal for det, men han kan næppe overleve at have et flertal imod det, ræsonnerer Rasmus Helveg Petersen.

Billigere på Lolland-Falster

Sukkerfabrikkerne har flere gange forklaret, at elektrificering ikke er en mulig løsning, og at gas vil være mere klimavenligt end den nuværende løsning. Det nævner Dan Jørgensen også i sit svar, hvor han skriver:

"Gasledningen til Lolland-Falster og tilslutningen af sukkerfabrikkerne hertil bidrager dels til fastholdelse arbejdspladser i landdistrikterne, dels til en langsigtet grøn omstilling af den energiintensive industri."

Dan Jørgensen bemærker i øvrigt også, at det ved de kommende udbud af støtte til biogas kan tænkes, at projekter på Lolland-Falster vil opnå støtte til opgraderet biogas. Og han skriver:

"Idet der ikke tidligere har været udviklet biogasprojekter til opgradering i området, kan det tænkes at være billigere at producere biogas på Lolland-Falster end andre steder i landet, når anlæggenes placering kan optimeres med videre. I det omfang, at dette vil være tilfældet, vil biogas kunne produceres billigere på Lolland-Falster end andre steder i landet, og der vil derfor kunne produceres lidt mere biogas for de samme støttekroner."

Ministeren tilføjer, at det vil være vanskeligt præcist at beregne, hvad effekten af sådanne eventuelle projekter vil være, når man ser på andelen af biogas og naturgas i ledningerne.

  • Rasmus Helveg Petersen (R) vil prøve at samle et flertal imod den kommende gasledning. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Annonce
Annonce
Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp