Annonce
Lokal nyt

Ida vækker genklang i Stubbekøbing

Udover at besøge Stubbekøbing fire gange har Jesper Wung-Sung pløjet al litteratur om Vilhelm Hammershøi og Ida igennem. Blandt andet Den Hirschsprungske Samling ligger inde med enormt meget materiale. Foto: Jacob Jensen

Forfatteren Jesper Wung-Sung giver liv til maleren Vilhelm Hammershøis hustru Ida i sin fremragende nye roman "Kvinde set fra ryggen".

STUBBEKØBING I 62 år, lige siden den dag i 1959, hvor amtmand Sigurd Wechselmanns datter, Ida Marianne Olsen, døbte den nye træfærge, som skulle sejle mellem Stubbekøbing og Bogø, og gav den sit eget fornavn, har "Ida" været tæt forbundet med den nordfalsterske købstad.

Men der var altså også en anden Ida fra Stubbekøbing, som ikke mange udenfor malerkunstens snævre cirkler har kendt eksistensen af.

Ida Camilla Vilhelmine Ilsted hed hun og var datter af købmand Jens Peter Ilsted fra Vestergade og dennes hustru, Johanne Sophie Ilsted.

Men det er på grund af sit ægteskab med maleren Vilhelm Hammershøi, at den falsterske købmandsdatter er blevet kendt. Fordi hun har stået model til adskillige af sin mands berømte billeder, som hænger på museer verden over.

Blandt andet også maleriet "Interiør fra Strandgade 30", som i september 2019 blev solgt på Bruun Rasmussens auktion for 31.500.000 kroner. Det dyreste maleri i Danmark nogensinde.

Gennem årene har det naturligvis været Vilhelm Hammershøi, der er løbet med al opmærksomheden. Men i sin netop udkomne roman, "Kvinde set fra ryggen", har forfatteren, Jesper Wung-Sung, givet Ida fra Stubbekøbing mæle. Og det i en sådan grad, at romanen har kastet fremragende anmeldelser af sig i alle medier.

En gådefuld kvinde

Men hvorfor denne interesse fra Jesper Wung-Sungs side for Ida Hammershøis person?

Det har Folketidende spurgt den 50-årige forfatter om.

- Jeg har i mange år haft en stor fascination af Hammershøis billeder. En fascination, som jeg deler med mange her i landet og i resten af verden. Fordi billederne er på nippet til at fortælle en historie. De pirrer ens nysgerrighed - hvem er kvinden på billederne? Det tændte en fortællergnist, som en nysgerrig fortæller som jeg ikke kunne sidde overhørig, siger Jesper Wung-Sung i telefonen fra hjemmet på Sydfyn.

- Da jeg ikke selv har råd til at erhverve mig et Hammershøi-billede, har jeg måttet nøjes med at læse de mange bøger, som er skrevet om billederne. Og her slog det mig, at vi ikke får meget at vide om Ida. På billederne fremstår hun ofte gådefuld, med et blik, som afslører, at der er en enorm verden inden i hende. Det er den verden, jeg forsøger at finde ind til og beskrive.

Jesper Wung-Sung nøjedes ikke med at pløje al litteraturen om Ida og Vilhelm Hammershøi igennem. Rent fysisk tog han til Stubbekøbing, hele fire gange endda, for ved selvsyn at leve sig ind i og fornemme Idas tabte verden.

- Jeg tog til Stubbekøbing for at gå i Idas fodspor. Jeg stod foran hendes barndomshjem i Vestergade, jeg fandt ud af, at der var en bagudgang fra haven, jeg talte, hvor mange skridt der var til Dosseringen og så videre. Og sideløbende læste jeg en masse faktuelt om stederne, fortæller Jesper Wung-Sung.

Artiklen fortsætter efter annoncen

God hjælp på arkivet

- Jeg har også fået rigtig god hjælp på arkivet i Stubbekøbing, hvor Karin Suhr Rasmussen har bistået mig. Blandt andet kunne jeg her erfare, at en julefest et år var blevet aflyst på grund af, at der var udbrudt difteritis i byen. Og årstallet svarede til det år, hvor Idas bror, Hans Christian Ilsted, døde, kunne jeg konstatere på familiens gravsted. Det har, tror jeg, haft stor betydning for, at Idas mor blev indlagt på Oringe.

- Jeg har naturligvis også besøgt Statshospitalet i Vordingborg, hvor jeg har læst journalerne om Johanne Sophie Ilsted.

- Den Hirschsprungske Samling er et andet sted, hvor jeg har hentet masser af materiale. De har blandt andet Idas bror Peters breve til hende og forældrene, og de ligger inde med de fire scrapbøger, som Vilhelm Hammershøis mor, Frederikke Hammershøi, minutiøst førte over sin søn, siger Jesper Wung-Sung.

Den omfattende research har i den grad båret frugt.

For en lokal er det interessant, hvordan man i romanen kan følge livet på havnen, man går side om side med Ida op ad Havnegade, hilser på busten af Frederik 7. på torvet, man er med til fester på Freys Hotel og så videre. Hvilket føjer en ekstra dimension til den i forvejen spændende og tankevækkende skildring af Ida Hammershøi.

Forhåbentlig kan "Kvinde set fra ryggen" være med til at yde Ida Hammershøi den respekt, som hun fortjener, og samtidig gøre en anden Ida lige så berømt i bredere kredse som færgen mellem Bogø og Stubbekøbing.

Læs anmeldelsen af Jesper Wung-Sungs roman "Kvinde set fra ryggen" i 2. sektion side 3.

  • Udover at besøge Stubbekøbing fire gange har Jesper Wung-Sung pløjet al litteratur om Vilhelm Hammershøi og Ida igennem. Blandt andet Den Hirschsprungske Samling ligger inde med enormt meget materiale. Foto: Jacob Jensen
Annonce
Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Annonce
Annonce
Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp