Annonce
Lokal nyt

Salg af fritidshuse i lyntempo

Sommerhusene bliver solgt i rekordtempo på Sydfalster i øjeblikket. Og for de mange købere er antallet af huse at vælge imellem skrumpet gevaldigt. Foto: Hans Gandrup

Ekstremt og en smule vanvittigt, siger ejendomsmægler om lokal sommerhus-rus

Udbuddet af huse rasler ned. Priserne stiger uge for uge. Og køberne står i kø grebet af noget nær sommerhus-rus.

Sådan er situationen på markedet for fritidshuse på det sydlige Falster - og faktisk i hele kommunen - hvor man også har overhalet en ellers generel forbløffende udvikling på markedet i hele landet.

Her i området har prisudviklingen per kvadratmeter ligget over landsgennemsnittet det seneste år, og det procentvise fald i antallet af fritidshuse til salg ligger også over gennemsnittet. Huse i eksempelvis Marielyst, Bøtø, Sildestrup, Elkenøre, Gedesby sælges i lyntempo.

- Det er et helt usædvanligt marked. Nærmest ekstremt og en smule vanvittigt, konstaterer Karsten Børsen, Nybolig Marielyst.

Fra februar sidste år - inden coronanedlukningen 11. marts - og frem til februar i år er udbudspriserne per kvadratmeter her i området steget med 23 procent. På landsplan er stigningen knap 18 procent.

Budrunder

Det fremgår af statistikker fra boligsiden.dk. Sagt på en anden måde er de lokale sommerhuspriser altså steget med næsten en fjerdedel på et år. Samtidig er antallet af huse til salg styrtdykket.

- Jeg har aldrig oplevet tilsvarende. Lige før finanskrisen var udbuddet af fritidshuse også lavt - men ikke så lavt. Og der er mange købere. Her i de første tre måneder i 2021 har vi haft flere huse ude i budrunder, end jeg nogensinde har set tidligere. Lige nu har vi for eksempel seks bydere på et fritidshus i Gedesby i den billigere ende med en udbudspris under 800.000 kroner - og også seks bydere på et hus omkring de to millioner kroner i nærheden af Torvet på Marielyst. Det bemærkelsesværdige er også, at vi har købere, som har været ude i flere budrunder. Så lige nu kan jeg kun opfordre folk, der overvejer at sætte deres hus til salg, om at kontakte os. Markedet har aldrig været mere gunstigt set fra sælgersynspunktet, fastslår Karsten Børsen.

- Derfor har vi også løbende prisstigninger. Huse, der blev handlet i efteråret, er måske allerede nu steget med omkring 10 procent, tilføjer han.

Udbuddet af fritidshuse i hele kommunen var i februar nede på 94. For et år siden var tallet cirka 300. Kigger man på store sommerhusområder som postnummer Væggerløse og Gedser, er der lige nu henholdsvis 59 og 17 huse til salg hos samtlige mæglere.

- På det seneste er der dog kommet lidt flere sælgere frem. Vi skal da også gerne have lidt flere varer på hylderne, siger Karsten Børsen.

Også hos Danbolig Marielyst vil man meget gerne have flere sælgere på banen.

- Vi kan jo se på det samlede antal af fritidshuse til salg, at markedet er nærmest støvsuget. Masser af købere og budrunder. Det viser, hvor stort presset er. Og priserne stiger selvfølgelig. Det er naturligt i en i øvrigt ekstrem situation, siger Niels Hacke, Danbolig Marielyst.

- Det er selvfølgelig også sjovt og spændende at være med til. Og så skal vores område da glæde sig over, at det er meget eftertragtet. Finanskrisen er på det felt helt og aldeles overstået, konstaterer han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nyt byggeri

Når sælgerne ikke vrimler frem for at få en attraktiv pris for deres hus, har det ifølge ham også meget at gøre med corona.

- Sommerhusejerne bruger i høj grad deres hus selv. Både til ferie og fritid - men mange arbejder også fra fritidshuset. Og økonomisk kan man også uden de store udfordringer få en god lejeindtægt, fordi der også er et meget travlt udlejningsmarked, forklarer han.

Også markedet for nybyggede fritidshuse er varmt. Udbuddet af ledige grunde er heller ikke længere voldsomt stort, fordi udstykninger, der har ligget livløse hen længe, nu er ved at blive bebyggede i højt tempo. Det gælder for eksempel det store område ved Sahvavej på Bøtø.

Men også mindre udstykninger sælges hurtigt. Lige nu er et område ved Irisvej på Marielyst for eksempel på vej til at blive bebygget. Det er EBK-huse, der står for projektet i samarbejde med en privat ejer af arealet, der længe har ligget med bevoksning af træer og buske.

- Det gik forholdsvis hurtigt med at sælge grundene, og nu er vi i gang med at gøre klar til at bygge fire huse, siger salgschef Andreas Ingemann Jensen, EBK-huse.

Grundene er solgt for mellem 600.000 og 720.000 kroner. Og så skal der betales nogle tilslutningsafgifter og bygges hus på grunden efterfølgende.

- Vi bygger i øvrigt flere steder på Marielyst i øjeblikket. Og vi er jo ikke de eneste, der har travlt. Aktiviteten er høj, fastslår EBK-chefen.

  • Sommerhusene bliver solgt i rekordtempo på Sydfalster i øjeblikket. Og for de mange købere er antallet af huse at vælge imellem skrumpet gevaldigt. Foto: Hans Gandrup
Annonce
Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof