Udvikling i samfund betyder lavere levealder

LOLLAND-FALSTER Det har været almen viden i årevis, at vi har en kortere levetid på Sydhavsøerne, end man har på landsplan.

Men sådan har det ikke altid været.

Ny forskning lavet af en ph.d.-studerende Therese Holmager på Nykøbing F. Sygehus i samarbejde med Museum Lolland-Falster viser at for knap 30 år siden, begyndte vi på Lolland-Falster at ligge lavere end landsgennemsnittet.

For 50 år siden lignede vi fuldstændig gennemsnittet af den danske befolkning med hensyn til gennemsnitlig levealder.

- Gennem de sidste 50 år er levetiden steget i Danmark. Sådan er den også på Lolland-Falster. Men vi er sakket mere og mere bagud i forhold til det øvrige Danmark. Det begyndte i slutningen af 1980'erne, og siden er forskellen bare blevet større, siger Therese Holmager, som understreger, at det ikke er blevet belyst før, hvornår uligheden i levetiden lokalt kontra resten af landet begyndte.

I Lolland kommune er den gennemsnitlige levetid nu cirka tre år kortere end i resten af Danmark, og i Guldborgsund kommune er den cirka to år kortere. Samtidig med at vi på øerne er sakket bagud i levetid, er befolkningstallet gået ned fra cirka 125.000 til kun lige over 100.000.

Den nye undersøgelse er endt som en omfattende artikel i tidsskriftet BMC Public Health, som er en platform for forskningsresultater.

I konklusion skriver Therese Holmager, at den nuværende lave middellevetid og høje dødelighed på Lolland-Falster sammenlignet med resten af Danmark er et relativt nyt fænomen. Dødeligheden i Lolland kommune var på niveau med det nationale gennemsnit frem til 1988, og i Guldborgsund kommune indtil 1998 for mænd og 2003 for kvinder. Den stigende dødelighedskløft mellem Lolland-Falster og Danmark generelt faldt sammen med ændringer i den økonomiske struktur i Lolland-Falster, hvor mekaniseringen af landbrugsproduktionen resulterede i et faldende behov for manuel arbejdskraft

Fra Museum Lolland-Falster er det historiker og museumsinspektør Lene Tønder Buur, som Therese Holmager har arbejdet sammen med under forskningen. Og museumsinspektøren ser arbejdspladsers forsvinden og centralisering, som en del af skylden på den nu relativt kortere levetid.

Gennem de sidste 50 år er landbrug og produktion blevet mekaniseret. Store produktionsvirksomheder som Nakskov skibsværft lukkede op gennem 1970´erne og 1980'erne, og behovet for arbejdskraft i landbrug og produktion faldt. Strukturreformen i 2007 bidrog også til, at flere offentlige arbejdspladser på Lolland-Falster blev flyttet væk. For eksempel Storstrøms amt, og mindre sygehuse og skoler blev lukket eller centraliseret, siger Lene Tønder Buur. Samtidig ser vi i dag en større andel af uddannet arbejdskraft der pendler til Lolland-Falster i forskel til tidligere, hvor man bosatte sig i nærheden af sin arbejdsplads.

- Det er i denne sammenhæng værd at bemærke, at grunden til, at vi sakker bagud i levetid, især skyldes dødsfald blandt personer i den arbejdsdygtige alder. Undersøgelsen her er den første i en række, hvor vi dykker ned i tallene for dødsfald på Lolland-Falster, siger Therese Holmager, som har været ansat som ph.d.-studerende på Nykøbing F. Sygehus de sidste to et halvt år.

Data til undersøgelsen stammer fra Danmarks Statistiks digitale statistikbank og ældre befolkningsrapporter.

De næste svar Therese Holmager leder efter er, om der er en beviselig sammenhæng mellem en fraflytningen af sunde borgere fra Lolland-Falster og en tilflytning af borgere med et dårligt helbred, som gør, at levetiden på Sydhavsøerne er sakket bagud i forhold til levetiden på landsplan.