cookie-og-privatlivspolitik
- Jeg tænker over, hvad kan vi næste år, og hvad skal vi næste år, fortæller eventmanageren.

4

Billeder

- Jeg tænker over, hvad kan vi næste år, og hvad skal vi næste år, fortæller eventmanageren.
Foto: Claus Hansen

Lolland Falster 2020

- Det har været et ret turbulent år

WALK AND TALK Efter et år med afstand og nedlukninger længes Katrine Hartmann efter liv i byrummet, mennesker i gaden og summen af liv




11. januar 2021 kl. 22:26 Af Rikke Folm Berg

Annonce
FAKTA
Når nu Danmark igen er lukket ned for at begrænse spredning af coronasmitte, og vi ikke må det meste, hvad kan vi så? Vi kan i hvert fald gå ture, tænke tilbage og kigge frem.
I en række walk & talk traver jeg derfor ud på mere eller mindre strabadserende ture med repræsentanter for politik, kultur, kirke, handel og erhverv på steder i naturen på Lolland, som de hver især har valgt, og hvor de holder af at komme. For at tale om, hvordan coronaen har påvirket deres liv og arbejdsliv i det år, der nu næsten er gået, og vende tanker og forventninger til det år, der er på vej.
For intet kan iøvrigt som en rask gåtur få tankerne på gled og reflektionerne i gang.
Rikke Folm Berg

PEDERSTRUP Netop, som jeg har gået og undret mig over, at grøfterne nær mit hjem står uden vand, at naboens vandhul kun har en vandpyt tilbage, og en nærliggende branddam er så udtørret, at ændernes hus i midten ser ud til at svæve på lange, tørlagte træben, skal det selvfølgelig sile ned denne dag. Så voldsomt, at jeg på vej mod Reventlowparken ved Pederstrup må sætte vinduesviskerne til at piske fra side til side på min forrude.

Men sådan er året 2020.

Det er det år, hvor det meste hverken er blevet, som vi havde ventet eller håbet på. Så sådan skal vejrliget selvfølgelig også være denne dag, hvor jeg skal mødes til nytårs-walk & talk med Katrine Hartmann.

Hun er imidlertid klædt på efter vejret med en fornuftig jakke og gummistøvler - og ingen sminke. Så hun er klar til at traske igennem både Reventlowparken og året 2020.

- Jeg vidste, at hvis jeg tog mascara på, ville den ende med at sno sig ned ad kinderne, siger hun.

Jeg ler uvilkårligt, for jeg har ræsonneret som hende og er også mødt op med nul make up efter at have tjekket DMIs time-for-time vejrudsigt og kunnet iagttage en hel stribe regnende sky-ikoner, netop som vi skal ud at gå med mikrofonen tændt, fulgt af fotografen med alt hans grej.

Vi tilpasser os. Vi indretter os. I stort som i småt.

Men vi har faktisk lidt held med os trods de våde betingelser.

For ligeså vel som restriktionernes greb om nationen er blevet såvel strammet som løsnet gennem året, byder vejrliget under turen ikke kun på silende regn, men også ophold i dråbernes tætte fald fra himlen.


Ansat under nedlukning

Katrine Hartmann er eventmanager i Nakskov Handel og Erhverv. Hun var til en start ansat i tre måneder, fra midt januar 2020 til midt marts 2020, mens stillingen blev afprøvet som en mulig vej at gå for handelsstandsforeningen. Tanken var at aflaste medlemmerne på omfanget af frivilligt arbejde og give foreningen en igangsætter, tovholder og talsperson. Nakskov Handel og Erhverv besluttede på baggrund af de første måneders erfaring at slå stillingen op. Det betød, at da statsministeren på pressemødet 11. marts lukkede landet ned, befandt Katrine sig midt i ansøgningsprocessen, som førte til, at hun blev fastansat i en fuldtidsstilling.

Pludselig et måske lidt bizart tidspunkt at ansætte en eventmanager på, og så alligevel ikke.

For nok har Katrine Hartmann under coronen igen og igen måttet udsætte planer, se idéer til events ryge tilbage i skuffen og aflyse arrangementer, men hun har i stedet været der til at varetage vigtig kommunikation til medlemmerne under nedlukningerne om for eksempel hjælpepakker.

- Da nedlukningen kom 11. marts, var der heller ingen, der vidste, hvor lang tid det ville vare - og slet ikke, at vi stadig skulle stå med coronaen nu, siger hun.

- Det har været et ret turbulent år, fastslår hun.

- Det skulle være året, hvor vi fik lavet en masse aktiviteter i byen og fik lavet en struktur for afviklingen af dem. Men det, vi har kunnet lave mindst af, er aktiviteter.

- Jeg havde for eksempel en plan om at lave et sankthans-arrangement i Nakskov. Det kunne være enormt flot at lave et bål midt ude i havnen, hvor man både kunne aktivere Skansen og Honnørkajen og hele området deromkring. Julebyen skulle også have været nytænkt med de små træboder fordelt i handelsgaderne og på de forskellige torve. Det måtte vi også lægge ned.

- Det har ikke været sjovt, det må jeg ærligt indrømme. I sådan en ny stilling, hvor man selv skal være med til at forme den, vil man også gerne bevise, at man er den rigtige. Så det har føltes hårdt og frustrerende, at jeg ikke har kunnet lave meget af det ude i gadebilledet, som jeg egentlig skulle.

Til gengæld blev der som nævnt brug for at træde til med noget helt andet.

- Nemlig at løse udfordringen med, hvordan vi kunne hjælpe vores medlemmer bedst muligt i den situation, vi nu står i, som blev ret anderledes, end hvad vi forestillede os, da jeg startede i midten af januar.

- Der er ingen tvivl om, at det har været et hårdt år for medlemmerne. I marts var detailhandlen bange for, hvordan det skulle gå. Ville man blive nødt til at dreje nøglen om? Der var stor usikkerhed, ikke mindst om hjælpepakkerne.

Katrine kontaktede Thomas Henckel fra revisionsfirmaet Aage Maagensen.

- Hvad kan vi gøre? Vi bliver nødt til at gøre noget! Vi fik så lavet et notat til medlemmerne om, at nu er de her hjælpepakker trådt i kraft - hvad skal du huske at være opmærksom på, hvornår skal du søge, hvad kan du søge til, og hvordan passer du på dig selv. Vi fik også etableret et samarbejde med Business Lolland-Falster, som har en coronahotline.

- Det er jo det, en handelsstand skal. Den skal vise, at den er der for sine medlemmer.

Notatet blev desuden sendt til handelsstandsforeningerne i Maribo, Sakskøbing og Nykøbing, så også de kunne sende det ud til deres medlemmer.

- Det er nok det positive, som er kommet ud af corona. Før har vi ikke haft den store dialog med Maribo, Sakskøbing og Nykøbing, handelsstandsforeningerne imellem, men det har vi nu, og vi har jo brug for hinanden.


Ekstra påpasselig

Mens vi taler, skridter vi henover den grønne plæne, betræder indtil flere farligt algeglatte træbroer, og går ad smalle smattede skovstier mellem kæmpestore egetræer.

Det er ikke tilfældigt, at vi er i Reventlowparken, viser det sig.

- Det var faktisk her, mit arbejdsliv startede, da jeg flyttede til Lolland. Jeg var projektkoordinator på det formidlingsprojekt, der hed "Herregårdsdage". Derfor synes jeg, at det gav god mening, for det var her, jeg startede det netværk op, som jeg fortsat trækker på i mit arbejde - og så fordi parken er et fantastisk sted.


Tro, håb og hjælpepakker

Katrine Hartmann har, trods corona, valgt at arbejde på sit kontor på Axeltorv, fordi hun har fundet det vigtigt at være nem at træffe. At medlemmerne lige kunne stikke forbi. Så hun er mødt ind næsten hver dag, ligesom hun har færdedes flittigt ind og ud af detailhandlens forretninger.

- Det har betydet, at jeg følt det nødvendigt at være ekstra påpasselig i mit privatliv. Jeg vil ikke sige, jeg har været hysterisk, men jeg har været meget opmærksom på ikke at være den, som kunne komme til at smitte andre. Det er ikke mange mennesker, jeg har set. Måske har jeg også set færre mennesker, end hvad nødvendigt var. Det ville jo være katastrofalt, hvis jeg lige gik rundt i alle butikkerne og fik spredt en corona til alle medlemmerne, fortæller hun.

Katrine Hartmann tror desværre, at detailhandlen må indstille sig på, at corona-udfordringen varer ved noget tid endnu - indtil videre er nedlukningen netop blevet forlænget til 17. januar.

Hun kan dog ikke komme med et bud på, hvad hun tror, det vil betyde for medlemmerne.

- Heldigvis havde vi en rigtig god sommer med mange danske turister, fordi folk var tvunget til at holde ferie i Danmark. Det kan detailhandlen forhåbentlig stå imod med.

- Jeg tror og håber på, at alle butikker og erhverv klarer den, og en undersøgelse af otte byers overlevelse under corona placerede da også Nakskov i top, påpeger hun og tilføjer:

- Jeg fornemmer heldigvis heller ikke, at man er så bange mere. Man ved, der er hjælpepakker, man har prøvet det før. Man er rustet på en anden måde nu end i foråret.

Håret er vådt nu, frakkerne fugtigt-klamme, benene skridtet af.

Og tro, håb og hjælpepakker til trods længes Katrine på denne gråmørke regnvejrsdag i 2020 efter en varm sommeraften i 2021, hvor hun igen kan drikke en kold øl på en café, mens hun betragter en by fuld af liv.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her