- Fiksfakser ikke med regnskab

LOLLAND Den grønne strøm bliver produceret én gang, men i kommunernes CO2-regnskaber tæller den med to gange, skriver Jyllands-Posten i sin søndagsudgave, hvor avisen mener at afsløre, hvordan kommuner på kreativ vis fører regnskab i jagten på at blive CO2-neutrale.

Som et eksempel nævner avisen Københavns Kommune, der har som målsætning at blive CO2-neutral i 2025, og for at nå det mål har kommunens energiselskab Hofor blandt andet opsat 22 vindmøller på Lolland.

Den grønne strøm, som vindmøllerne producerer, indregner Københavns Kommune i sit CO2-regnskab - med den begrundelse, at kommunen ejer møllerne. Men præcis den samme strøm tæller Lolland Kommune også med i sit CO2-regnskab - med den begrundelse, at møllerne fysisk står der.

Strømmen bliver altså dobbeltkonteret, fremhæver Jyllands-Posten, og en seniorforsker i grøn omstilling, Kristian Borch, kalder det en skandale, da det giver et falsk billede af, hvor langt kommunerne er med den grønne omstilling.

Lolland Kommunes klimakoordinator, Regitze Lassen, siger til Folketidende, at Jyllands-Posten har ret, hvis man kigger på Energiministeriets CO2-regnskaber, hvor man kan sammenligne landets kommuner.

- Men til at lave Lolland Kommunes eget regnskab har vi brugt en anerkendt energirådgiver, og i den Klima- og Energiplan, som Lolland Kommune vedtog i foråret, er der en opgørelse af, hvor meget CO2 Lolland Kommune som geografi faktuelt udleder.

- Vi har sat en "osteklokke" ned over kommunen og kigget på den og har ikke modregnet den "overskydende" elproduktion fra vedvarende energi. Så der er ikke tale om dobbeltkontering på nogen måde. Vi har ikke lavet fiksfakseri med regnskabet, siger Regitze Lassen.

For den lokale elproduktion benyttes en emissionsfaktor på 0 for eksempelvis vindmølle- og solcelleelproduktion. Kommunens klimakoordinator forklarer, at i derimod Energi- og CO2-regnskabet beregnes en kommunal emmisionsfaktor for el ved at opstille en el-balance, hvor den lokale elproduktion ses i forhold til elforbruget i kommunen.

Da Lollands Kommunes elforbrug er mindre end kommunens elproduktion, "eksporteres" der el. Dette betyder, at den beregnede emissionsfaktor for el bliver negativ.

- Denne metode følger strategisk energiplanlægningsprincip om, at energiproduktion, som i høj grad er drevet af lokale aktører og forudsætter lokal forankring og opbakning, indgår i kommunernes regnskaber.

- De statslige havvindmøller må vi ikke medregne, men for møller, der står tæt på kysten, må vi regne halvdelen af produktionen med, og når der eksporteres vedvarende energi ud af kommunen, må vi trække det positive bidrag fra i vores CO2-regnskab.

- Når der med tiden bliver produceret mere og mere grøn strøm, bliver den størrelse, som vi kan trække fra, mindre og mindre, og vil til sidst lande på nul, nævner Regitze Lassen.

Hun uddyber, at forskellen mellem de to bergningsmetoder er, at man i Energistyrelsens beregninger må fratrække den CO2, som overskuddet af vedvarende energi antages at svare til, fra den øvrige CO2-udledning i kommunen, altså produktion af VE-el minus forbrug af el.

I opgørelsen til Lolland Kommunes Klima- og Energiplan er den overskydende produktion ikke trukket fra, og kommunen lander med et billede af, at der fortsat er CO2-udledning fra energiproduktionen.

Kommunens klimakoordinator tilføjer, at hun ikke ved, hvordan Københavns Kommune har udregnet sit CO2-regnskab.