34 ejendomme kondemneret

LOLLAND - Vi mener helt klart, at vores indsats har en virkning, og den fortsætter her i 2019, siger teamleder for Lolland Kommunes afdeling for Byggeri og Ejendomme, Rie Christiansen.

Hun har netop gjort status på sidste års forstærkede indsats i forhold til privat udlejning af sundhedsfarlige og/eller brandfarlige boliger, og afdelingens arbejde har resulteret i, at formanden for teknisk udvalg - som ansvaret er uddelegeret til - i 2018 nedlagde forbud mod, at 27 ejendomme i kommunen må benyttes til beboelse eller ophold for mennesker.

Ejendommene er blevet kondemneret, og ejeren må nu fremsende forslag til istandsættelse af sin bolig til kommunen og foretage en godkendt istandsættelse for at kunne tage den i brug igen. Indtil videre har fire ejere fremsendt sådan planer. I 2019's første måneder er der yderligere godkendt kondemnering af to ejerboliger og seks udlejningsejendomme.

Lolland Byråd har afsat 1,5 millioner kroner til udvidelse af den boligpolitiske indsats for at hindre, at folk flytter ind i dårlige boliger - det vil sige sundheds- eller brandfarlige boliger - at lejerne skal flytte igen, og Lolland Kommune står med genhusningspligten. Det forsøger kommunen at hindre ved at nedlægge et paragraf 80-forbud og stoppe midlertidigt for ny tilflytning.

- Vi bliver typisk bekendt med de mulige problemboliger ved at køre en tur, holde øje med kendte udlejere, eller hvis bekymrede borgere eller lejere henvender sig. De sidste får besked på at bruge vores klageskema, sende fotos og beskrive, hvad de mener er galt med ejendommen, fortæller teamleder Rie Christiansen, der fortsætter:

- Noget nyt er også, at vi er blevet meget obs på kommende tvangsauktioner og stadig opkøber de dårlige ejendomme.

- Hvad driver udlejerne?

- Hvis du køber et hus til 100.000 kroner og får 3.000 til 4.000 kroner i husleje om måneden, går der jo ikke lang tid, før pengene er tjent hjem. Så for nogle er udlejning et spørgsmål om økonomi - og der er jo intet forkert i at tjene penge, men i de her tilfælde tjener udlejerne ofte på andres ulykke, forklarer Rie Christiansen.

- Og for børnene, der bor i disse dårlige huse, har det også den konsekvens, at de aldrig har legekammerater med hjem, tilføjer hun.

Opstarten af boligsagerne kan blandt andet ske med et paragraf 80-forbud og/eller en såkaldt varslet paragraf 75-besigtigelse, hvor der er masser af folk med, der skal ind i den private bolig.

- Det er typisk en ekspert i skimmelsvamp, en håndværker, en vvs'er og en skorstensfejer samt en elektriker, der kan rådgive os i Byggeri og Ejendomme, oplyser Rie Christiansen.

Deres arbejdstimer må kommunen betale for, for efter byfornyelsesloven har kommunen pligt til at skride ind, hvis der er sundheds- eller brandfarlige bygninger. Afdelingen kigger også på fraflytningshistorikken, da den kan indikere, at der er noget i vejen med boligen. Måske kan den ikke varmes ordentligt op.

I isolering og gulvkonstruktion bores der huller for at undersøge for fugt og skimmelsvamp, og prøverne sendes til analyse.

Der kan også være tale om farlige eller dårlige installationer eller være brugt flamingo-plader, som førhen blev brugt til isolering. De udvikler giftige dampe, som du kan dø af, hvis der opstår brand i huset.

Lolland Kommune nedlagde i 2018 paragraf 80-forbud mod faktisk og retlig råden over 48 dårlige boliger og har nået 43 paragraf 75-tilsyn. Det skal foretages inden to år.

I 42 ud af de 43 boliger var der sundhedsfare med skimmelsvamp, men også mange andre problemer. I den sidste bolig var der alene sundhedsmæssig risiko.

De 43 besigtigelser har indtil videre ført til de 27 kondemneringer i 2018.