Europæiske eksperter skal undersøge Femern-fund

LOLLAND I år er det 10 år siden, at Museum Lolland-Falster for første gang satte arkæologer i gang med at undersøge den jord, som i fremtiden vil lægge grund til det store Femern-projekt. Gennem årene er der gjort masser af vidt forskellige fund, og nu skal 32 europæiske eksperter prøve at gå endnu mere i dybden med de mange ting, som er fundet i den sydlollandske jord.

- Der er tale om en kæmpe udgravning, som har givet masser af enestående og meget velbevaret materiale, forklarer museumsinspektør og forskningskoordinator ved Museum Lolland-Falster, Daniel Gross.

Museet har derfor ansøgt Danmarks Frie Forskningsfond om støtte til et forskningssamarbejde, der over de næste i hvert fald to og et halvt år skal arbejde langt mere i dybden med de enkelte fund, end man tidligere har gjort. Projektet har netop modtaget 412.000 kroner i støtte, og det giver mulighed for at lave både fysiske og digitale workshops med eksperterne.

Normalt sidder arkæologerne og nærstuderer de enkelte fund selv, men det nye projekt binder eksperter fra vidt forskellige områder sammen. Selvfølgelig vil der være arkæologer med i gruppen, men også eksempelvis specialister i at analysere dyreben og nogle med forstand på at analysere DNA fra forhistoriske mennesker.

Udgravningen har allerede vundet international interesse gennem Lola, pigen som netop er skabt via DNA fra en 5.700 år gammel klump birkebeg.

- Vi har håndplukket 32 eksperter fra universiteter, museer og forskningsinstitutioner i otte lande. De har vidt forskellige forskningsområder og specialer, og sammen analyserer vi de mange arkæologiske fund og den viden, vi har fået om datidens landskab, fortæller Daniel Gross.

De forskellige workshops skal give disse eksperter mulighed for at tale med folk udenfor deres eget område og på den måde måske finde helt nye veje at anskue de forskellige fund. Daniel Gross håber, at denne dialog i netværket kan udvikle nye metoder i forskningen, som kan bruges i fremtiden.

- I fællesskab kaster vi lys over, hvordan stenaldermennesket opfattede og brugte landskabet og de ressourcer, mennesket havde til rådighed, og hvilke kontakter, man havde til omverdenen henover Østersøen, siger Daniel Gross.

Det er ikke kun det håndgribelige, som der vil blive kigget på. I gruppen af eksperter vil der også være nogle, som vil se på de mere filosofiske aspekter af livet dengang.

At der både er tale om digitale og fysiske workshops skyldes ikke kun, at covid-tiden har vist effekten af at mødes online.

- Det er tidsbesparende at mødes digitalt, fordi der ingen rejsetid er, og så er det mere miljøvenligt, men det kan ikke erstatte de personlige møder og muligheden for at kunne se hinanden i øjnene, forklarer forskningskoordinatoren.

Museet har også modtaget 100.000 kroner fra Augustinus Fonden. De penge skal bruges på at udgive en bog med de indlæg, som vil være på en stor international stenalderkonference, som finder sted i Maribo til juni. Her vil forskere fra Europa belyse, hvordan mennesket spillede sammen med landskabet for omkring 6.000 år siden.

De to fondsbevillinger er første milepæl i en ny forskningsstrategi på Museum Lolland-Falster, som ikke kun handler om den lokale stenalder. Visionen er at forske i såvel nationale som internationale betydningsfulde kulturhistoriske problemstillinger.

- Med vores beliggenhed som porten til Skandinavien stræber Museum Lolland-Falster efter at være en central aktør i udforskningen af Østersøregionen og den sydskandinaviske region indenfor arkæologi, historie og etnologi, siger Daniel Gross.