Genskaber miljø i syv kilometer å

MIDTLOLLAND Selvom bækørrederne formentlig får det bedre, og der bliver flere af dem, er det ikke for lystfiskernes skyld, at der i det kommende år skal ske en større restaurering af Nældevads Å.

Det vil ske for naturens og biodiversitetens skyld, siger natur- og miljøsagsbehandler i Lolland Kommune, Mogens Lindhardtsen.

Kommunen har fået 511.000 kroner til projektet, der er en del af de statslige vandområdeplaner, og det er godkendt af Miljøstyrelsen og Fiskeristyrelsen. Tilskuddet består af 75 procent midler fra EU ved Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og 25 procent nationale midler fra Miljø- og Fødevareministeriet.

Efter nytår starter kommunen myndighedsbehandlinger og høringer efter vandløbsloven og naturbeskyttelsesloven, og restaureringsarbejdet planlægges udført senere på året.

Der skal gennemføres en vandløbsrestaurering af 7,5 kilometer af Nældevads Å, så åen kan leve op til de lovgivningsmæssige kvalitetskrav om god naturtilstand målt på sammensætningen af den fauna og flora i form af insekter og andre smådyr, fisk og vandløbsplanter, der lever i vandløbet.

- De 7,5 kilometer starter i Nørreballe, hvor åen løber under Vestre Landevej, og slutter i Merretskov ved Museumsbanen, inden vandløbet fortsætter gennem Knuthenborg Park til sammenløb med Hunse Å og udløbet ved kysten sydøst for Bandholm, oplyser Mogens Lindhardtsen.

Nældevads Å på Nordlolland hører til i top tre blandt de bedste vandløb i Lolland Kommune, fordi der er et, efter lollandske forhold, godt fald på flere strækninger på en til to promille, så der kommer fart på vandet.

- Det gør, at der kan opstå partier med klukkende vand over naturlig sten- og grusbund, som holder sig selv fri for aflejringer af sand og mudder, og det giver et vandløb med varierede levesteder for floraen og faunaen, forklarer Mogens Lindhardtsen, der fortsætter:

- Vandløbskvaliteten i Nældevads Å er bedømt til karakteren "moderat", som kun er en enkelt kvalitetsklasse under "god." Det betyder at vi har en stor chance for at løfte vandløbets tilstand via enkle restaureringstiltag, så åen bringes til at opfylde miljømålet.

På de bedste strækninger af åen findes vandløbssmådyr, som hører til i et vandløb med god tilstand, samt en lille bestand af ørred.

- Vi har tre til fire vandløb i kommunen, hvor der findes små bestande af ørred, og Nældevads Å er det ene. Bestanden er meget lille - fra nul til to ørreder pr. 100 meter vandløb, men det betyder, at bestanden kan mangedobles, når åen bliver restaureret med nyt gydegrus og skjulesteder for ørredynglen, forventer kommunens natur- og miljøsagsbehandler.

Han tilføjer, at en god strækning for ørreder typisk rummer en bestand på over 80 stykker ørredyngel for hver 100 meter vandløb plus enkelte ældre fisk. Så der er god plads til forbedring, slår Mogens Lindhardtsen fast.

- Ørreden er en territoriehævdende fisk, så de stresser og efterstræber hinanden, hvis der ikke er steder, de kan stå og skjule sig. Ved fiskeundersøgelser oplever man typisk, at der er præcis lige så mange ørreder, som der er standpladser til, så når man skaber flere skjul for eksempel med udlægning af håndstore sten eller større sten, kommer effekten oftest meget hurtigt.

- Den 23. maj 2019 iagttog jeg selv over 100 små nyklækkede ørredyngel i Nældevads Å ved Nørreballe sammen med en skoleklasse, der skulle høre om vandløb. Erfaringen er desværre, at der aldrig er ret mange tilbage i september, hvor ørrederne opnår en størrelse på cirka 10 centimeter, formentlig fordi de mangler skjul og standpladser.

Det er havørreder fra Smålandsfarvandet, der i december og januar vandrer op i åsystemet for at gyde. De basker sten op i en lille forhøjning, og hunnerne lægger æg, som hannerne befrugter, og så basker de sten ovenpå. Til maj klækker æggene, og til september er ørrederne otte til 10 centimeter lange og lever som bækørreder - og nogle bliver der hele deres liv, mens andre trækker ud i saltvand, når de er to år gamle. Men kommer så på et tidspunkt tilbage for at gyde.

Projektet, der er det største i en å i kommunens historie, går blandt andet ud på at grave 10 til 20 centimeter af bunden og lægge gydegrus, håndstore sten og enkelte større sten på egnede steder, hvor der er et godt fald på åen, så vandet kan risle henover sten og grus.

Der skal i alt udlægges 21 ørredgydebanker af gydegrus.

Mogens Lindhardtsen:

- Livet i vandløbene er afhængige af først og fremmest to forhold - rent vand og gode fysiske forhold. Vandkvaliteten tages der vare på i forhold til spildevandsrensningen, mens de fysiske forhold skal forbedres gennem restaureringen af Nældevads Å.