Knaster i stort fredningsprojekt

SYDLOLLAND Fredningen af et 196 hektar stort naturområde i Rødby Fjord er kommet et skridt nærmere, efter Fredningsnævnet for Sydsjælland og Lolland-Falster mandag besøgte området. På det offentlige fredningsmøde viste det sig, at der på trods af lang dialog om fredningen endnu er knaster, som skal udbedres, inden der er fuld enighed.

Som et led i fredningsaftalen skal der opstilles to fugletårne i Skarholm, som området hedder. Det er Lolland Kommune, der skal betale for tårnene, men Danmarks Naturfredningsforening vil gerne have et tredje udkigspunkt også. De to fugletårne er placeret henholdsvis i de yderste grænser mod syd og nord i naturområdet, men naturfredningsforeningen vil også have et fugleskjul længere inde i området.

Den løsning er godsejer Anders Henriksen, som er den største lodsejer i naturområdet, dog ikke begejstret for.

- Det vil være fuldstændig spild at sætte et tårn på den placering. Man kan ikke se noget fra et fugleskjul, og det vil være nødvendigt at hæve udkigspunktet betydeligt for at få et ordentligt udsyn, forklarede ham på mødet.

Samtidig frygter Anders Henriksen, at en masse mennesker midt inde i området vil forstyrre de mange fugle, som i dag har fundet frem til Skarholm, siden han stoppede med at dyrke jorden i 2000.

På en efterfølgende besigtigelse i området fik Fredningsnævnet mulighed for selv at vurdere, om det er en god idé at placere udkigspunktet inde i midten af naturområdet,

Fredningen af Skarholm er aftalt mellem Danmarks Naturfredningsforening, Lolland Kommune og områdets lodsejere. Anders Henriksen ejer 167 af de 192 hektar, og det var ham, der i 2000 indstillede dyrkningen af det tidligere fjordområde.

På mandagens møde kunne han pludselig høre en repræsentant fra Miljøstyrelsen tale for, at jorden ikke længere ville kunne dyrkes frit, hvis en fredning bliver afvist. Det skyldes, at der siden 2000 er kommet flere sårbare dyrearter i naturområdet.

En sådan bemærkning er vigtig, fordi en fredning vil udløse en erstatning til lodsejerne, som ikke længere vil kunne bruge jorden til at dyrke på. Tilstedeværelsen af de sårbare dyrearter kan dog få erstatningsbeløbet til at falde, hvis man vurderer, at den del af jorden alligevel ikke ville kunne dyrkes af lodsejeren.

- Frem til år 2000 var hele det her område dyrket helt frem til digekanten. Hvis jeg ikke havde stoppet med at dyrke jorden, ville der ikke have været nogle af disse dyrearter i dag. Så kan det vel ikke være meningen, at jeg skal straffes, fordi jeg har været visionær, lød det fra Anders Henriksen.

I en tid med høje kornpriser kunne godsejeren sagtens bruge det meste af jorden, da det kun er et område op mod diget, der er så sandet, at værdien er begrænset.

Generelt er der dog stor enighed om fremtidens Skarholm, og selv om en fredning er et stort indgreb overfor lodsejeren, betonede Magnus Klamer Jørgensen fra Lolland Kommune, at samarbejdet med godsejer Anders Henriksen gennem mange år har været godt.

- For kommunen har det hele tiden været vigtigt, at Anders Henriksen kunne se sig selv i fredningen, forklarede han på mødet, hvor han betegnede det som en let fredning, fordi man blot vil bevare området, som det er.

Lolland er kendt for sin fine landbrugsjord, men alligevel er en fredning af området en god idé, forklarede Magnus Klamer Jørgensen.

- Nok er vi begunstiget af noget af det fineste landbrugsjord i Danmark, men vi har både mindre skov og natur end landsgennemsnittet.

Har man bemærkninger til fredningen af Skarholm, eller selve fredningsforslaget, skal disse være Fredningsnævnet i hænde senest 15. november.