cookie-og-privatlivspolitik
Lørdag mødtes Morris Minor-entusiasterne ved campingpladsen i Maribo.

11

Billeder

Lørdag mødtes Morris Minor-entusiasterne ved campingpladsen i Maribo.
Foto: Claus Hansen

Lolland

Morris Minor-træf i Maribo

- Det er en god måde at være sammen omkring vores Morris Minor-interesse - og en fin måde at se nye dele af landet på.




12. august 2019 kl. 14:00 Af Lars Hovgaard

Annonce

Maia Hansen på seks år har sin egen bil - et rødt køretøj bygget over samme model som den oprindelige Morris Minor og med en rugbrødsmotor.

Og lørdag fremviste den unge dame sin børnevenlige Minor ved campingpladsen sammen med 10-15 af de helt rigtige Morris Minorer, der havde sat hinanden stævne på midten af Lolland for i fællesskab at lufte de gamle køretøjer.

Og for at tale om kærligheden til de gamle biler, der blev produceret i årene mellem 1948 og 1971 - og som der i dag er indregistreret 1.181 af på danske nummerplader.

- Og tallet er stigende. Det er rart at se. Man kan i dag erhverve sig en Morris Minor fra mellem 15.000 kroner og op til 200.000 kroner. Det er jo et kæmpe spænd, men bilerne er også meget forskellige, fortæller Simon Marsbøl, mangeårig Morris Minor-entusiast.

Lørdag var han på plads ved de opstillede køretøjer sammen med de øvrige medlemmer af Nordisk Morris Minor klubb, som havde fundet vej til det lokale træf på Lolland.

- Der foregår mange arrangementer i regi af vores forening. Vi har tidligere været til årstræf i Rudbøl, hvor omkring 100 biler deltog - og det er dejligt, at der rundt om i landet er lokale træf som dette i Maribo, fortæller Henrik Hansen, landsformand for Nordisk Morris Minor klubb - og far til seks-årige Maia.

De havde lørdag morgen taget turen fra Karise til Maribo, ligesom flere af de andre deltagere også kom langvejs fra for at mødes med de lokale Morris Minor-entusiaster.

- Det er en god måde at være sammen om vores Morris Minor-interesse - og en fin måde at se nye dele af landet på, fortæller Henrik Hansen, der glæder sig over, at også flere yngre vil være med i fællesskabet omkring de ældre køretøjer.

Efter fremvisningen af køretøjerne med model-betegnelser som "bindingsværk", "salon" og "cabriolet" foran campingpladsen var det tid til at køre ud i landskabet. Turen gik i samlet flok gennem Maribo og derefter vestover ad landevejene mod Nakskov og nye oplevelser. Og med Maias røde model fastspændt på en trailer bag farmands Morris Minor.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: BJARKE ROSENKILDE

Indenrigsministerens… 12. december 2019 kl. 23.09

AF: KENNETH WINTHER

Tænk hvis præsident Trump… 09. december 2019 kl. 15.37

AF: JOHN WENNERWALD

Hverdagens daginstitutioner 08. december 2019 kl. 22.31

AF: JOHN WENNERWALD

Sundhedsvæsnet får et løft i 2020 01. december 2019 kl. 21.30

AF: VALDEMAR HVIDBERG ALBAN

Så er det nok! 01. december 2019 kl. 17.10

AF: BJARKE ROSENKILDE

Marcus Knuth, en kommende… 29. november 2019 kl. 13.08

Annonce