Annonce
Lolland

Øboere skuffede over møde om færgebetjening

Fra maj skal færgen ikke længere overnatte i Askø Havn. Det bekymrer borgerne på Askø, hvor der ikke bor nogen læge. Foto: Anders Knudsen

Beboerne på Askø har fundet alternative besparelser og ønsker en ny politisk behandling, men spareplan står ved magt, fik de at vide tirsdag.

LOLLAND Siden budgetforliget i efteråret har beboerne på Femø, Fejø og Askø gruet for de besparelser på færgebetjeningen, der er vedtaget. Det gælder ikke mindst på Askø, hvor man ikke har nogen læge og er særligt bekymret over udsigten til - ligesom på Fejø - ikke længere at have et natberedskab på øen.

Den bekymring er kun vokset, efter at der ifølge Peter Larsen fra Askø har været tre tilfælde på en måneds tid, hvor der var rekvireret en lægehelikopter, som på grund af vind og vejr viste sig ikke at kunne lande på øen.

At "Femøsund" ligger standby i Kragenæs og kan rekvireres derfra er ikke godt nok, mener de.

- Hvis alarmen går, og de ikke kan flyve med helikopter, og "Femøsund" ligger på Femø, kan det tage to timer, før patienten når til Lolland, påpeger Peter Larsen.

- Vi er dybt afhængige af færgen, konkluderer han.

Højere billetpriser

Repræsentanter for de 42 beboere på Askø har derfor udarbejdet et alternativt spareforslag med tre elementer, der skal sikre penge til at bevare natberedskabet på øen.

For det første er de indstillet på at hæve billetprisen 10 procent. Det vil kunne indbringe 120.000 kroner. For det andet har de forhandlet med udlejeren af det hus, færgepersonalet overnatter i på Askø, og han er villig til at sænke huslejen med 18.000 kroner om året. Og for det tredje har de fået oplyst, at hastighedsnedsættelsen på færgerne sparer mere brændstof end beregnet.

På den baggrund bad Peter Larsen og Jørgen Gosmer om et møde med teknisk udvalg. Deres ønske var, at udvalget kunne behandle spareplanen på ny. Men da de to i går mødtes med udvalgets formand, Gert Mortensen (S), næstformand Henrik Høegh (V) og teknikdirektør Bjarne Hansen, blev deres ønske afvist.

- Vi havde fået indtryk af, at vi skulle tale om at genoptage sagen, og at vi skulle debattere vores forslag. Men de havde holdt et formøde med overfartsleder Max Møller Christensen, og de vil ikke genoptage sagen. Men hvad er vi så blevet inviteret for? Vi har valgt at gå konstruktivt ind i det, men de fastholder det bare. Det viser, man ikke vil øerne, for ellers ville man tage den konstruktive dialog med Ø-kontaktudvalget, der er demokratisk valgt. Så vi er dybt, dybt frustrerede. Det her kan koste menneskeliv, advarer Peter Larsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hænger ikke sammen

Men der er flere grunde til, at udvalget ikke vil genoptage sagen, forklarer Henrik Høegh. For det første er budgettet vedtaget, og for det andet rækker Askø-boernes ændringsforslag ikke. Overfartsleder Max Møller Christensen oplyste nemlig på formødet, at natberedskabet vil koste omkring 330.000 kroner om året, forklarer Høegh.

- Øget indtjening og sparet husleje giver 138.000 kroner, så det hænger desværre ikke sammen, fastslår han.

Men, tilføjer han, hvis regnskaberne ender med at udvise et overskud - for eksempel på grund af større besparelser på brændstoffet eller stigende passagertal - så skal pengene bruges på færgefarten.

- Hvis der bliver overskud, så skal Ø-kontaktudvalget da få mulighed for at komme med forslag til, hvordan de anvendes. Og vælger det, at det skal være til natberedskabet på Askø, så bliver det det. Men vi har besluttet at afvente det, til vi ser, hvad regnskabet viser, forklarer Henrik Høegh.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Må tage en taxi

På mødet i går påpegede Peter Larsen, at nogle turister på Femø kan opleve, at de har sat deres bil i Kragenæs, men at færgen om aftenen bliver kaldt til Askø, så de kan ende med at komme i land i Bandholm. Og hvordan skal de så komme til bilen i Kragenæs?

- Det kan ske nogle få gange, og det har vi bedt færgesekretariatet om at finde en løsning på, for det er selvfølgelig ikke acceptabelt. Løsningen bliver formentlig, at man får en taxi. I forhold til at have et natberedskab til 330.000 kroner er en eller to taxiregninger om året billigere, påpeger Henrik Høegh.

OPDATERET:

Sekretariatet for akutlægehelikopterne bekræfter, at de har haft tre ture i det nævnte tidsrum, hvor de ikke kunne lande på Askø på grund af dårligt vejr med lave skyer, og derfor måtte returnere. Alle tre akutlægehelikopterture blev fløjet fra basen i Ringsted.

  • Fra maj skal færgen ikke længere overnatte i Askø Havn. Det bekymrer borgerne på Askø, hvor der ikke bor nogen læge. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Annonce
Annonce
Lolland

Klar med gigantisk findeløn: - Una er som et familiemedlem

112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland