cookie-og-privatlivspolitik
Kaninen tog en springtur.

12

Billeder

Kaninen tog en springtur.
Foto: Anders Knudsen

Lolland

Sebastian Klein i vild kaninjagt

BILLEDSERIE: SFO Troldhøjens børn gispede, grinede og græd, da et af tv-idolets showdyr stak af i Lienlund.




02. juli 2020 kl. 13:40 Af Rikke Folm Berg

Annonce

NAKSKOV - Nårh, mine damer og herrer, drenge og piger, hvad tror I nu, der skal ske?

Sådan spurgte Sebastian Klein i går med djærvt smil og høj røst omkring 50 børn fra Sfo Troldhøjen.

- Vi skal se dyr, lød det forhåbningsfuldt.

Sfo'en var for 12. år i træk rykket til Lienlund i sommerferieugerne, fordi det, som to af pædagogerne forklarede, giver en indsprøjtning natur og en tiltrængt pause fra hverdagens trummerum, når mor eller far skal på arbejde, og dagligdagen i institution skal fortsætte trods skoleferie. Og det blev en indsprøjtning ud over det sædvanlige - både for publikum og for Sebastian Klein selv.

- Er der nogen, der er sindssygt bange for dyr? Så de tisser i bukserne? spurgte han til en start.

Et par hænder røg op.

- Er det nogle modige?

Det var de fleste.

- Jeg skal bruge nogen, der ikke er bange for mus, og som er smukke.

Hvortil en pædagog skyndte sig at råbe: - I er allesammen smukke.

Og så gik showet ellers i gang med musen Herkules, som skulle kravle på en line spændt ud mellem to pigers hoveder. Musen skulle afgøre skønhedskonkurrencen.

Så blev endnu en dreng udvalgt til at deltage i et nummer. Han skulle stå med hænderne strakt frem foran sig, og han måtte ikke kigge sig tilbage for at se, hvilket dyr Sebastian Klein kom med.

- Emil, har du tisset i bukserne? spurgte Sebastian.

Det havde Emil ikke, hvorefter Sebastian lagde en kvælerslange i hans hænder.

- Du er verdens sejeste, Emil!

En kanin blev hentet og placeret på en stol, men der sad den ikke længe, før den sprang ned og løb henover græsplænen.

- Nå, den er i springhumør, sagde Sebastian.

En tvivl opstod, var det en del af nummeret?

- Har I nogle net? spurgte han så.

Åh, åh, det var ikke en del af nummeret, og så gik den vilde kaninjagt med hjælp fra pædagoger udstyret med net og en kasse. Frem og tilbage, rundt og rundt. Børnene både gispede, grinede og græd.

Efter måske fem minutter i løb lykkedes det en pædagog at fange kaninen i kassen.

- Da jeg sagde før, at det var en dræberkanin, var det, fordi den slår folk ihjel, der ikke har en særlig god kondi, sagde han så meget, meget forpustet, mens han knugede kaninen tæt ind til sig.

Besøget af Sebastian Klein blev betalt med penge fra den netop vedtagne sommerpakke på 200 millioner kroner, som skal sørge for en bred vifte af sommeraktiviteter til børn og unge mellem 6 og 17 år ovenpå en corona-skoletid.

Klik på billedet herover for at se flere billeder.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

God bedring til Prinsen 02. august 2020 kl. 21.26

AF: JOHN WENNERWALD

Forebyg højresvingsulykker 27. juli 2020 kl. 00.27

AF: STEFFEN BJØRNSGAARD BAGGER

Hvilke tal skal vurdere os 26. juli 2020 kl. 14.19

AF: FRANCOISE ANDERSEN

DIAMANTBRYLLUP 23. juli 2020 kl. 10.44

AF: MARTIN WOUTERS

sejlrende og rensning 21. juli 2020 kl. 20.58

AF: JOHN WENNERWALD

Kan pensionsalderen gå den… 20. juli 2020 kl. 11.28

Annonce