Solhvervsfest blandt kæmper

NAKSKOV Det ser ud til, at det godt kan blive en smuk tradition, at der hvert år indkaldes til solhvervsfest på Dodekalitten omkring sankthans.

I hvert fald havde rigtigt mange taget imod tilbuddet om at deltage i solhvervsfest med musik på programmet, og rigtigt mange havde taget tæpper og madkurven med op ad den flagsmykkede Glentehøjsti fra Kragenæs, da solhvervet blev fejret på Glentehøj fredag aften.

Der er ikke nøjagtigt antal på, hvor mange der havde fundet vej til arealet mellem de kæmpe stenstøtter, idet Lolland Kommune endnu ikke havde fået leveret de pinde, der skal sættes op for at måle omfanget af gæster på denne nye turistdestination. Men sekretær i Fonden Dodekalitten, Hanne Møller, kunne fortælle, at de 175 programmer, som man havde trykt til lejligheden, alle var delt ud længe inden, de sidste gæster kom, så det vurderes, at der har været mellem 200 og 300 til stede.

Der var alle mulige grunde til, at lyden og komponist Wayne Siegel var omdrejningspunktet for dette års solhvervsfest, idet man for første gang kunne høre hans værk i seks nye højttalere, der er installeret i seks siddesten mellem stenstøtterne.

I dagens anledning havde arrangørerne fra Lolerkredsen og Fonden Dodekalitten allieret sig med multikunstneren Jesper Lützhøft til at indlede med at interviewe musikprofessor Wayne Siegel om hans musik og tanker om Dodekalitten.

Her kunne komponisten oplyse om, at der ikke var tale om musik i traditionel forstand, idet hver enkelt node ikke er skrevet ind, men den er sat sammen, så den stadigt udvikler sig. Den kan således også overraske komponisten selv.

Der er bygget en sammenhæng ind med nat og dag, og også tidevandet i Smålandshavet har betydning for musikkens gang.

Den er også anderledes på den måde, at publikum kan gå rundt og høre musikken fra flere vinkler i modsætning til en traditionel koncertoplevelse, hvor man sidder på den samme stol. Musikken er komponeret, så den fortsat kan udvikle sig uendeligt i tid.

Publikum fik en helt særlig musikalsk oplevelse, idet komponistens datter, Mira Siegel, sang til kompositionen, samtidigt med at trompetist Jakob Buchanan supplerede med sit bidrag til "Solkreds" på trompet. Det dannede en smuk overgang til, at Mira Siegel kunne synge for på fællessangen "Du danske sommer, jeg elsker dig", som var den skrevet til lejligheden.