Annonce
Lolland

VKR kritiserer besparelser

I slutningen af august var Venstre, De Konservative og De Radikale med til at indgå en aftale om regionens budget for 2019. Nu er de utilfredse med, at udmøntningen fører til nedlæggelse af stillinger på sygehusene. Foto: Pressefoto

V, K og R i regionsrådet vil ændre regionens spareplan for at skåne sygeplejersker

I et forsøg på at afværge nedlæggelsen af en lang række læge- og sygeplejeskestillinger på sygehusene lægger Venstre, De Konservative og De Radikale i Region Sjælland nu afstand til det budget, de selv har været med til at vedtage. De tre partier har sammen lanceret et forslag om alternative besparelser for 70 millioner kroner (se faktaboks).

Forslaget er ikke fremsat officielt, fortæller regionsrådsformand Heino Knudsen (S), der kun har set det omtalt i pressen. På den baggrund er han afvisende overfor forslaget, som han finder urealistisk.

- Er der nogle gode idéer, er de altid velkomne, men jeg synes ikke, der er nogen nye oplysninger, der gør, man skal tage fat i budgettet. Og det vil undre mig meget, hvis man løber fra en budgetaftale, man lige har indgået for få måneder siden, siger han.

Heino Knudsen påpeger, at en bufferpulje, som VKR vil beskære med næsten 40 procent, i forvejen er for lille. At administrationen, som VKR vil beskære flere steder, allerede er beskåret med mere end 10 procent. Og at en besparelse på patientkørslen kan vise sig svær at realisere.

Gået på klingen om de enkelte elementer i VKR's plan erkender Claus Bakke (V) da også, at den mest af alt er et nødråb.

- Det er måske nogle fluffy-duffy forslag, men vi vil gerne vise, man kan gå en anden vej, siger han og kritiserer Heino Knudsen for ikke at have indkaldt til en forhandling.

Men I var jo med til at vedtage budgettet?

- Ja, medgiver Claus Bakke, der dog mener, at udmøntningen strider mod intentionerne i budgetaftalen, og at den konkrete spareplan burde være blevet drøftet politisk.

Den kritik undrer Heino Knudsen.

- 8. oktober fik vi en gennemgang af udmøntningen på et lukket møde i forretningsudvalget. Jeg har ikke hørt noget siden, før nu her, to uger efter, hvor det kommer ud i offentligheden. Men man skulle have taget det den gang, mener han.

Claus Bakke håber dog, at VKR's opråb bliver hørt og taget alvorligt. Alternativet kan være, at den brede opbakning til budgettet smuldrer.

- Hvis vi bliver lukket ud af budgettet, skal vi diskutere, om det er så meget aftalebrud, at vi skal slå stregen i sandet. Det skal vi diskutere på mandag.

Hvad sker der, hvis I slår stregen i sandet?

- Så har vi et regionsråd, hvor flertallet har ét mandat mere. Så resten af perioden vil det være et 21-20-flertal. Det bliver da ulideligt for borgerne. De fortjener ikke et regionsråd, der ikke kan samarbejde, og Heino gik til valg på at ville samle os, påpeger han.

  • I slutningen af august var Venstre, De Konservative og De Radikale med til at indgå en aftale om regionens budget for 2019. Nu er de utilfredse med, at udmøntningen fører til nedlæggelse af stillinger på sygehusene. Foto: Pressefoto
Annonce
112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo