cookie-og-privatlivspolitik
Arne Jørgensen sælger billetter til en tysk familie, der som de eneste har valgt at sidde i den nyrestaurerede lukkede vogn.

8

Billeder

Arne Jørgensen sælger billetter til en tysk familie, der som de eneste har valgt at sidde i den nyrestaurerede lukkede vogn.
Foto: Lise Ravnkilde

Lollands-Posten

På tur med Museumsbanen

Nyistandsat togvogn taget i brug. Men det er den åbne vogn der trækker.




14. august 2019 kl. 08:00 Af Lise Ravnkilde

Annonce

Bandholmbanen har i år eksisteret i 150 år og siden 1962 har der kørt veterantog på banen. Derfor har der været flere særlige ture i løbet af sommersæsonen.

Sidste onsdag var også lidt særlig for Museumsbanen, her blev en af banens gamle togvogne nemlig taget i brug igen.

LB C21 oprindeligt fra Langelandsbanen har været i hi siden 2011, nu har den gennemført en fuldstæding renovation og fremstår nærmest som ny.

Vognen duftede stadig af maling og plyssæderne strittede uden hverken pletter eller slid. Alligevel var det kun få, der valgte at sidde i den nyrestaurerede vogn.

- Så længe vejret er godt, vælger de fleste at sidde i den åbne vogn, fortalte Arne Jørgensen.

Han og John Nielsen som også kører med på onsdagens tur, er nok de frivillige der kører flest ture.

Onsdagens tur var som planlagt med diesellokomotivet. De fleste turister og togentusiaster der kører med banen, foretrækker at køre med, når det er damplokomotivet der trækker toget.

I øjeblikket må damplokomotivet ikke køre ind på stationen, men sættes først på, når toget er kørt fra stationen og holder på remisen.

- Lokaltogene følger nogle gamle regler, der siger, at når tørkeindekset er på otte, må man ikke køre med damp af hensyn til brandfaren, forklarer Arne Jørgensen.

Men Beredskabsstyrelsen har ikke udstedt afbrændingsforbud og derfor må Museumsbanen godt køre med damplokomotivet udenfor stationen.

- Vi bruger vores sunde fornuft og følger brandvæsenets regler, slår Arne Jørgensen fast.

Han ærgrer sig dog over, at mange vender om på stationen, når de ser diesellokomotivet.

Onsdagens gæster er en blanding af tyske turister, togentusiaster og bedstemødre på tur med børnebørn.

Birgit Danielsen fra Sakskøbing havde egentlig kun købt en enkeltbillet og bestilt sin mand til at hente hende og barnebarnet otteårige (snart ni) Sebastian Vallin Thorsen i Bandholm.

Men Sebastian var så begejstret for turen, at morfar blev sendt tilbage til Maribo og Birgit Danielsen og Sebastian tog turen med retur igen.

- Hvad gør man ikke for sit barnebarn griner hun, mens Sebastian begejstret nyder togturen.

Også seksårige Nathalie Ellemose Johansson nyder turen. Det er hendes farmor Annette Johansson fra Rødby, der har inviteret.

De benytter opholdet på Bandholm station til at spise en is.

Sidste ture i sommersæsonen køres søndag 18. august, og så køres der igen onsdag og torsdag i efterårsferien.

Men man kan måske se toget køre i slutningen af august, når DR skal bruge toget til en indspilning.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Lollands Posten":
Annonce