Den opgraderede Ford S-MAX SAV og Ford Galaxy kan allerede nu bestilles i Danmark.
Fords rummelige men aldrende familiecontainere S-MAX og den endnu større Galaxy fornyer sig med Fords sofistikerede 2.0-liters EcoBlue-dieselmotor, der fås med enten 120, 150, 190 eller 240 hk. Også en ny 8-trins automatgear med ergonomisk og enkel drejeknap følger bilen.
Begge modeller besidder avanceret teknologi, herunder Fords Adaptive Front Lighting System, der justerer forlygterne efter omgivelserne, man kører i.
Samtidig undgår man at blænde andre trafikanter med Fords Glare-Free Highbeam-funktion. Herudover fås også Active Park Assist, der nu også gør vinkelret parkering til en leg.
Derudover giver Fords infotainment-system (Sync-3) S-MAX- og Galaxy-ejere mulighed for at styre både lyd-, navigations- og klimafunktioner samt mobil via enkel stemmestyring - og det er et af de mere velungerende, viser Bilsektionens erfaring. Sync 3 understøttes af en 8-tommers touchskærm i farver, som er kompatibel med Apple CarPlay og Android Auto.
Den opgraderede Ford S-MAX SAV og Ford Galaxy kan allerede nu bestilles i Danmark.