Annonce
Politik

De Konservative vil have tre nye havvindmølleparker

Regeringen vil bygge Danmarks største havvindmøllepark på 800 MW. Det fremgår af nyt energiudspil. Foto: Scanpix/Henning Bagger/arkiv

Regeringens energiudspil kommer i næste uge. Det indeholder byggeriet af Danmarks største havvindmøllepark.

Hvis det står til De Konservative, skal der i alt etableres tre nye havvindmølleparker frem mod 2030.

Det siger partiets gruppeformand, Mette Abildgaard, før regeringen i næste uge præsenterer sit energiudspil.

Det står allerede fast, at regeringen vil bygge Danmarks største havvindmøllepark med en kapacitet på 800 megawatt (MW).

Udbuddet afgøres i 2021, og parken skal sættes i drift i perioden 2024 til 2027.

Desuden er det regeringens ambition at etablere mere havvind frem mod 2030. Hvor meget vil regeringen først tage stilling til i 2022.

Men det er på det punkt, at De Konservative, som er en del af VLAK-regeringen, kommer på banen med et specifikt antal.

- Vi mener, at vi allerede nu skal melde ud, at vi ønsker at være ambitiøse efter 2022, hvor vi skal tage stilling til, hvad der skal ske i de resterende år frem mod 2030.

- Der har vi svært ved at se, hvorfor vi ikke skulle have som minimum to yderligere parker ud over den ene park, som vi allerede har besluttet til opførelse, siger Abildgaard.

- Hvis vi skal opfylde vores mål om, at 50 procent af vores energibehov skal dækkes af vedvarende energi i 2030, så er der forskellige måder at nå det mål på.

- En af de mest effektive måder er udbygning ved havvind, siger Abildgaard.

En ny havvindmøllepark på 800 MW vil blive dobbelt så stor som den største, der til dato er bygget i Danmark og en tredjedel større end den kommende park ved Kriegers Flak. Den får en kapacitet på 600 MW.

De Konservative vil ikke sætte MW på i forhold til de to yderligere havvindmølleparker, partiet ønsker.

- Det er for tidligt at sige. Det kommer an på, hvad vi gør på andre platforme. Hvor meget vi gør for eksempel med indsatsen for energisparing?

- Men vores ambitionsniveau må være parker i samme størrelsesorden, uden at jeg tør sige, om det er det samme antal MW på de to yderligere parker, siger Abildgaard.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) mener ikke, at det er en god idé at lægge sig fast på mere end den ene kæmpepark allerede nu.

- Prisen bliver lavere, jo længere vi kommer på den anden side af 2025. Det her er et meget stort projekt, der er tale om. 800 megawatt er ikke bare Danmarks største - det er verdens største havvindmøllepark, siger han.

  • Dong Energy
    Regeringen vil bygge Danmarks største havvindmøllepark på 800 MW. Det fremgår af nyt energiudspil. Foto: Scanpix/Henning Bagger/arkiv
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo