Annonce
Politik

Enhedslisten: Finansloven leverer ikke minimumsnormeringer

Finansminister Nicolai Wammen (S) og Pernille Skipper (EL) havde tid til at grine, da de mandag aften præsenterede finansloven for 2020. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Pengene rækker ikke til at indføre minimumsnormeringer i vuggestuer og børnehaver, mener Pernille Skipper.

Der skal indføres fuldt indfasede minimumsnormeringer i vuggestuer og børnehaver i 2025.

Det er S-regeringen, De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet blevet enige om i forbindelse med aftalen om finansloven for 2020.

Den blev præsenteret mandag aften.

Men Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, er ikke helt tilfreds, når det kommer til aftalen om minimumsnormeringer, som var et stort politisk emne i valgkampen.

- Det er målet, at vi skal nå minimumsnormeringer i 2025. Men det er også velkendt, at det kan man tælle på mange forskellige måder.

- Jeg mener ikke, at vi kan levere det, som vi opfatter som minimumsnormeringer med den ramme, der er afsat, sagde Skipper mandag aften, da aftalen blev præsenteret.

I 2020 afsættes der 500 millioner kroner, 600 millioner kroner i 2021, 800 millioner kroner i 2022, 1,2 milliarder kroner i 2023, 1,4 milliarder kroner i 2024 og 1,6 milliarder kroner i 2025.

Målet er, at der fuldt indfaset skal være tre børn per voksen i vuggestuer og seks børn per voksen i børnehaver. Den konkrete model skal forhandles på plads i fagministeriet til næste år ifølge aftalen.

- Vi kan levere et rigtig godt løft, tilføjede Skipper dog.

- Der kommer mange flere voksne i institutionerne allerede næste år. Det er vi meget enige om, at det er et godt og vigtigt resultat at vise de mange forældre og ansatte - og ikke mindst børnene - der har kæmpet for at få forbedringer.

- Men jeg mener også, at der skal mere til, hvis vi skal kunne sikre, at når man åbner døren ind til en stue i hvilken som helst børnehave i Danmark og der er 12 børn, så er der også to voksne, sagde Skipper og tilføjede, at der er brug for at øge rammen yderligere.

Mere optimistisk lød det fra SF-formand Pia Olsen Dyhr mandag aften.

- Jeg er glad. I dag skriver vi faktisk danmarkshistorie. Vi sikrer børnene rettigheder, nemlig ved at lave minimumsnormeringer, sagde Olsen Dyhr.

Finansminister Nicolai Wammen (S) mener i lighed med Olsen Dyhr, at der indføres minimumsnormeringer med aftalen.

- Ja, det mener jeg, at vi gør, når den er fuldt indfaset i 2025, sagde han mandag aften.

Han svarer ikke på, om det konkret betyder, at de i alle institutioner i Danmark får glæde af minimumsnormeringer. Eller om det eksempelvis blot er et gennemsnit i kommunen.

- Jeg kan sige, at der er sat penge af til, at man i de danske kommuner kan lave minimumsnormeringer i daginstitutionerne, sagde Wammen.

Venstres børneordfører, Ellen Trane Nørby, mener ikke, aftalen sikrer minimumsnormeringer. Pengene rækker kun til en ny pædagog i hver tredje daginstitution, mener hun.

- De penge, der er afsat i dag, er jo på ingen måde noget, børnene på rød stue får glæde af i morgen, som aftalepartierne ellers forsøger at give indtrykket af.

- I 2025 er de børn, der går i institution i dag, for længst startet i skole, siger hun i en skriftlig kommentar.

Se finanslovsaftalen på Finansministeriets hjemmeside
  • Regeringen og støttepartier præsenterer finanslovsaftale for 2020
    Finansminister Nicolai Wammen (S) og Pernille Skipper (EL) havde tid til at grine, da de mandag aften præsenterede finansloven for 2020. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo