Annonce
Politik

Folketinget vil finde vej til at håndtere sexisme

Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), fortæller, at Folketingets Præsidium vil se på, hvordan sexisme kan undgås på Christiansborg. (Arkivfoto) Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Det skal være muligt på en "betryggende måde" at fortælle om ubehagelige oplevelser i Folketinget.

- Hovedkonklusionen er, at Folketingets Præsidium tager debatten alvorligt.

Sådan lyder det fra Folketingets formand Henrik Dam Kristensen (S) efter et møde i Folketingets Præsidium onsdag. Her har præsidiemedlemmerne diskuteret, hvordan Folketinget skal håndtere sexisme og konkrete anklager.

Mødet kommer, efter at folketingsmedlemmet Brigitte Klintskov Jerkel (K) og tidligere folketingsmedlem Özlem Cekic (SF) har sagt, at sexchikane og sexisme florerer på Christiansborg.

Andre politikere som De Radikales Samira Nawa har også italesat problemstillingen.

Præsidiets opgave er at tage sig af Folketingets indre forhold og herunder altså også, hvordan tinget skal håndtere sexisme.

På mødet blev der ikke nået en endelig konklusion, siger Henrik Dam Kristensen:

- Vi skal arbejde videre med det, og vi vil inddrage erfaringer fra andre lande. Men det er klart, at vi ikke vil acceptere sexisme. Hvis man er udsat for det, så skal man kunne komme af med det på en betryggende måde, siger han.

Det kunne pege i retning af, at Folketinget på sigt vil oprette et særligt organ, som kan tage sig af henvendelser.

Henrik Dam Kristensen understreger, at det kan være et kompliceret spørgsmål i Folketinget, som ikke har samme struktur som eksempelvis en virksomhed eller en offentlig myndighed.

- Der er flere arbejdsgivere på Christiansborg, og derfor skal vi tale med partierne i processen. Præsidiet har ansvaret for de ansatte i Folketinget, men partierne har ansvaret for deres medarbejdere.

- Jeg er sikker på, at vi har en fælles interesse i at stoppe sexisme, siger Henrik Dam Kristensen.

Hverken han eller Venstres medlem af Folketingets Præsidium, Karen Ellemann, har oplevet sexisme i hverdagen på Christiansborg.

- I mit eget parti har vi trivslen på dagsordenen i den bredere forstand og gør meget ud af, at vi skal kunne have en tillidsfuld dialog med hinanden, og man skal kunne komme til hinanden, siger Karen Ellemann.

- Hvis jeg synes, at du går for hårdt til mig, så skal jeg kunne sige det, siger hun.

Uanset hvad er den nuværende debat, som blev sat i gang af tv-værten Sofie Linde, relevant, mener Karen Ellemann.

- Jeg siger ikke, at der fuldstændig er ingen plads til forbedring, der er altid plads til forbedring.

- Og alene det, at debatten fylder så meget som nu, tror jeg, i højere grad får det enkelte individ, som måtte have oplevet noget, man selv følte, var grænseoverskridende, til at tage bladet fra munden, siger hun.

Link til artikel fra DR
  • Førstebehandling af forslag til finanslov for 2021 i Folketingssalen
    Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), fortæller, at Folketingets Præsidium vil se på, hvordan sexisme kan undgås på Christiansborg. (Arkivfoto) Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo