Annonce
Politik

Hver fjerde vælger vil have en klimaaftale efter corona

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) er manden for bordenden ved klimaforhandlingerne i Folketinget. (Arkivfoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Politikerne bør forhandle klimaaftale som det første efter coronakrisen, mener hver fjerde i en undersøgelse.

Når Danmark er på den anden side af coronakrisen, mener hver fjerde, at en klimaaftale er den første aftale, politikerne bør kaste sig over.

Det viser en undersøgelse fra Voxmeter, der har spurgt 1094 repræsentativt udvalgte danskere for Ritzau.

Undersøgelsen er foretaget mellem den 31. marts og den 2. april.

Hver fjerde - 24,6 procent - af de adspurgte mener, at politikerne skal prioritere at forhandle en klimaaftale, der er en politisk aftale om at nedbringe Danmarks udledning af CO2.

En velfærdslov er førsteprioritet for 15,7 procent af vælgerne, mens 13,9 procent prioriterer en kommunal udligningsaftale.

Og så har 24,7 procent svaret, at de ikke ved, hvilken aftale de helst vil have politikerne til at forhandle.

Dykker man ned i tallene, er der umiddelbart enighed på tværs af alle aldersgrupper om, at en klimaaftale er vigtigst.

Der er dog statistiske usikkerheder ved nogle af besvarelserne. Det påpeger Rune Stubager, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.

- Nu er tallene ikke så store for den ældre generation. Men det er et af de foretrukne emner blandt de ældre i undersøgelsen. Og det er måske ikke så overraskende, da den generation altid har rummet en betydelig del personer, der hele deres liv har gået op i miljøspørgsmålet, siger han.

Selv om det er svært entydigt at sige, at selve klimaspørgsmålet er alle generationers største fokus, glæder tallene Ældresagens vicedirektør, Michael Teit Nielsen.

Han mener, at det nuancerer en ellers karikeret offentlig debat.

- Det er, som om vi har en generationskonflikt mellem nogle "boomere", der er fremstillet som helt ligeglade, og nogle unge med Greta Thunberg i spidsen, der siger "How dare you?" og er flammende optaget af klimaspørgsmålet, siger han.

Det er langtfra tilfældet. Spoler man ifølge vicedirektøren historien et halvt århundrede tilbage til 1970'erne, var mange af Ældresagens medlemmer selv aktive i blandt andet miljøbevægelser og anti-atomkraft.

  • Året i billeder 2019 - indland
    Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) er manden for bordenden ved klimaforhandlingerne i Folketinget. (Arkivfoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo