Annonce
Politik

Lektor: Private inkassofirmaer kan inddrive SU-gæld mere effektivt

- Min forventning er, det vil gøre gældsinddrivelsen mere effektiv, end den er i dag, siger lektor på Syddansk Universitet Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen. Regeringen vil oprette et pilotprojekt med private inkassofirmaer, som kan hjælpe de danske myndigheder med at inddrive gælden. Foto: Scanpix/Sarah Christine Nørgaard

Private inkassofirmaer får nemmere ved at indhente SU-gæld i udlandet end danske myndigheder, mener ekspert.

Det kan vise sig at være en effektiv løsning, når regeringen med et nyt pilotprojekt vil lade private inkassofirmaer hjælpe de danske myndigheder med at inddrive SU-gæld.

Det vurderer lektor og ph.d. på Juridisk Institut på Syddansk Universitet Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen.

- Når det ikke er de danske myndigheder, der forsøger at inddrive et krav, men et privat inkassofirma, som i modsætning til danske myndigheder godt kan bevæge sig over grænser, så bliver det pludselig noget nemmere at komme efter de her penge, siger han og tilføjer:

- Min forventning er, det vil gøre gældsinddrivelsen mere effektiv, end den er i dag, siger han.

Udlændinges gæld til den danske statskasse vokser. Det samlede antal skyldnere er steget fra 900 til 1100.

Og de udenlandske studerendes gæld udgjorde sidste år 80 millioner kroner, hvilket er en stigning på 20 millioner kroner på to år.

En dansk foged kan kun hente pengene i Danmark og ikke i for eksempel Tyskland og Storbritannien.

Derfor vil regeringen indgå aftaler, så de lokale myndigheder kan hjælpe.

Og det har hidtil vist sig svært, fordi man har manglet regler, som gør, at samarbejdet mellem myndighederne fungerer automatisk, som man kender det fra andre områder, især indenfor EU.

Og det kan stadig tage tid at få internationale aftaler på plads, mener Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen.

- Når man skal indgå sådanne aftaler, er det som regel nogle årelange processer. Det er ikke noget, man bare lige gør. Det er den langsigtede udfordring.

- Den kortsigtede udfordring er, at selv om vi sætter et inkassofirma på, så skal den pågældende stadig have nogle penge at betale med, siger han.

Regeringen har således ikke præsenteret "den salomoniske løsning", som løser alle problemerne. Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen forventer dog, at initiativerne vil kunne hente nogle af pengene hjem.

- Men man må også være realistisk og sige, at det ikke er rimeligt at forvente, at det så betyder, at vi kan hente alle pengene. Men det er klart et skridt i den rigtige retning.

  • Sarah Christine Nørgaard
    - Min forventning er, det vil gøre gældsinddrivelsen mere effektiv, end den er i dag, siger lektor på Syddansk Universitet Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen. Regeringen vil oprette et pilotprojekt med private inkassofirmaer, som kan hjælpe de danske myndigheder med at inddrive gælden. Foto: Scanpix/Sarah Christine Nørgaard
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo