Danske Medier undrer sig over, at regeringen og støttepartier har tyvstartet forhandlinger om medieforlig.
- Vi finder den måde, der bliver truffet beslutninger på, besynderlig.
Sådan lyder reaktionen fra brancheorganisationen Danske Medier, efter at Kulturministeriet søndag annoncerede, at en række forhold i DR's gældende public service-kontrakt vil blive ændret.
Kulturministeriet har sammen med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet blandt andet besluttet at fjerne kravet om, at DR skal afholde sig fra at skrive lange, dybdegående artikler.
Og det er processen, der har ført til håndsrækningen til DR, der får Danske Medier til at rynke på næsen.
- På den ene side oplyser kulturministeren og regeringen, at forhandlingerne om et nyt medieforlig først vil finde sted i foråret 2020, og at man ønsker at kigge på hele medieområdet samlet, siger Louise Brincker, administrerende direktør i Danske Medier i en pressemeddelelse, og tilføjer:
- På den anden side tager man alligevel hul på forhandlingerne og beslutter at tilgodese DR ensidigt ved først at give en ekstrabevilling på 15 millioner kroner til at videreføre P6 og P8 i 2020 og siden ændre i den nuværende public service-kontrakt. Det hænger ikke sammen.
Danske Medier hæfter sig ved, at lokale og regionale medier fra 2020 ikke længere kan se frem til at modtage den demokratistøtte, som de er blevet stillet i udsigt.
Derfor opfordrer organisationen til, at der sker en sammenhængende drøftelse af mediepolitikken med henblik på at skabe et bredt forlig.
Louise Brincker mener i øvrigt, at de slækkede tøjler for DR stiller frie private medier i en dårlig situation.
- Tilrådighedsstillelsen af gratis lange online-nyheder mindsker borgernes incitament til at betale for den type indhold på de skrevne digitale medier, siger hun og tilføjer:
- Og det er ikke til gavn for samfundet, hvis journalistik, som er betalt via skattekroner, udkonkurrerer de frie private medier.