Annonce
Politik

Minister afventer effekt af VLAK-indgreb mod udlændinges SU

Tirsdag er uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i samråd om de stigende udgifter til udenlandske studerende, der får SU i Danmark. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

SU-udgifter til udlændinge har overskredet loft de seneste år. Minister afventer virkning af initiativer.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) venter i øjeblikket på at se en effekt af den tidligere regerings forsøg på at nedbringe statens udgifter til SU til udenlandske studerende.

Først når det er slået fuldt igennem, giver det mening at tage stilling til, hvordan man ellers kan sætte ind. Det siger ministeren på et samråd.

- Der er sat en række initiativer i gang, og vi har slet ikke set effekten endnu. Derfor vil jeg gerne afvente, hvordan det falder ud, siger hun.

- Hvis vi derudover i fællesskab kan se, at vi kan gøre det endnu klogere, så vil jeg gerne være med til at diskutere det.

Den daværende VLAK-regering skar i 2018 antallet af engelsksprogede uddannelsespladser på universiteterne ned med 1000 for at lægge en dæmper på SU-udgifterne til udlændinge.

I det såkaldte forståelsespapir har den nye regering og dens støttepartier dog imidlertid aftalt at annullere indgrebet. Ministeren vil dog fastholde indgrebet i hvert fald i 2020.

Det er Venstres Ulla Tørnæs, som har indkaldt til samrådet.

Hun vil vide, hvordan regeringen vil leve op til, at partierne bag SU-forliget i 2013 fastsatte et loft over udgifter til SU til EU-borgere. Det må maksimalt være på 437 millioner kroner årligt.

Ulla Tørnæs og samrådsspørgerne fra blå blok mener, at ministeren er i risiko for at bryde med forliget, når regeringen på sigt vil åbne for flere engelsksprogede studerende fra resten af Europa.

Ane Halsboe-Jørgensen afviser et potentielt forligsbrud. Hun ser ingen modsætning mellem forståelsespapir og forlig.

- Vi har i fællesskab aftalt et loft, og det forlig har jeg meget stor respekt for. Det forlig har jeg tænkt mig helt og holdent at stå inden for, siger hun.

- Det bedste, man er kommet op med, er den her begrænsning på studiepladser, og jeg har endnu ikke fundet på en bedre vej at gå. Men jeg synes, da vi skal se på, om vi kan gøre det klogere.

Antallet af udenlandske studerende, der får SU i Danmark, er nærmest eksploderet siden en EU-dom i 2013.

Den slog fast, at borgere fra EU-lande samt blandt andet Norge og Schweiz har ret til SU på lige fod med danske studerende.

Det eneste krav er, at de arbejder 10-12 timer om ugen ved siden af studierne. Dermed får de status som vandrende arbejdstagere.

I 2018, der er det seneste år, som er opgjort, landede beløbet på 513 millioner kroner. Altså over en halv milliard.

Tallene for 2019 regner ministeren med at kunne præsentere for forligskredsen efter sommer.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) ankommer til åbent samråd om SU til vandrende arbejdstagere. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
  • RB PLUS SF vil sætte karakterloft på studier
    Tirsdag er uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i samråd om de stigende udgifter til udenlandske studerende, der får SU i Danmark. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
  • Åbent samråd om SU til vandrende arbejdstagere
    Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) ankommer til åbent samråd om SU til vandrende arbejdstagere. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo