Minister vil ikke forhaste lov om juridisk kønsskifte

Regeringen vil fremsætte et lovforslag om juridisk kønsskifte ved næste folketingssamling.

Et sådant lovforslag skal nemlig være gennemarbejdet. Og Folketinget bør lytte til Etisk Råd.

Sådan lød det fra regeringens indenrigsminister, Kaare Dybvad Bek (S), ved spørgetid i Folketinget onsdag.

Her blev han spurgt til emnet, efter regeringen af sine støttepartier er blevet kritiseret for at trække i land på at ville fjerne aldersbegrænsningen på juridisk kønsskifte.

- Når vi har et etisk råd, som er nedsat, som kommer med en kritik, hvor det næsten samlet advarer imod det, der er foreslået, skal vi overveje det, siger Kaare Dybvad Bek.

- Der har været en stor debat i Folketinget om, om vi forhaster lovgivning igennem. Det synes jeg også er værd at kigge på i denne sag.

Når ministeren siger næste folketingssamling, bliver det fra oktober næste år.

Et folketingsår består nemlig som regel af én sammenhængende periode - en samling - der løber fra første tirsdag i oktober til første tirsdag i oktober det følgende år.

Det var Astrid Carøe fra SF, der sammen med Rasmus Nordqvist (SF) spurgte ministeren ind til sagen.

Politikerne er sammen med regeringens øvrige støttepartier - Enhedslisten og De Radikale - utilfredse med regeringens tøven i sagen.

Regeringen kom for over et år siden ellers med et udspil, som gik ud på, at børn skulle have lov til at skifte køn i CPR-registret fra dreng til pige eller omvendt. Uanset alder, hvor man i dag skal være 18 år.

Men siden har regeringen ventet med at fremsætte et lovforslag, efter Etisk Råd i marts kom med sin vurdering af sagen.

Et flertal af medlemmerne vil have en aldersgrænse for juridisk kønsskifte på 10-12 år.

Hos Børnerådet har man ikke lagt sig fast på, om der bør være en nedre grænse eller ej. Men grænsen på 18 år skal i hvert fald fjernes.

- Vi er indstillet på at fjerne grænsen på 18 år og måske sige, at der ikke - ligesom der ikke er i sundhedsvæsenet - skal være en nedre grænse for juridisk kønsskifte.

- I sundhedsvæsenet kan børn få hormonbehandling fra en tidlig alder, så det hænger ikke sammen, at de kan påbegynde behandling som måske 12-årige, men ikke skifte køn juridisk, før de er 18 år, siger formand Agi Csonka.

Hun lægger vægt på, at et juridisk kønsskifte er nemmere at ændre.

Uanset en grænse eller ej er rådgivning utroligt vigtigt at tænke ind, mener Agi Csonka.

Stort set alle aldersgrænser kan fjernes, hvis børn og forældre sikres grundig juridisk, social og psykologisk rådgivning, lyder det.