Annonce
Politik

Partihop koster ikke medlemmer

Foto: Arkivfoto

For en måned siden skiftede Torben Hansen SF ud med DF. Det hop tog han alene. Medlemmerne er ikke fulgt med.

Det vakte stor opsigt, da SF’s spidskandidat og byrådsmedlem i Lolland Kommune gennem 12 år, Torben Hansen, hoppede fra SF til DF.

Men hvis man har gået og ventet på, at medlemmer af partiet i hobetal ville følge spidskandidaten, så har ventetiden været forgæves.

-Medlemssituationen i SF Lolland er uændret i den sidste måned, fortæller lokalformand i SF, Winnie Elmgreen.

Heller ikke formanden i DF Lolland, Flemming Knoblauch, har set nogen medlemstilgang.

- Det ser vi nok først ved næste kommunalvalg, hvor det vil få en vis interesse, siger han.

Torben Hansens afhop giver altså ikke udslag i medlemstallet, men i den politiske dagligdag mærker man en effekt.

Markant valg, markant person

Der er tydelig skuffelse at spore hos SF Lollands gruppeformand, Marianne de la Motte, over spidskandidatens skifte. Ikke mindst fordi en af Torben Hansens bevæggrunde for skiftet var: ”jeg er ikke længere enig i den linje, vi kører lokalt”.

-Ikke i en eneste sag, har jeg hørt han har erklæret sig uenig i vores politiske linje. Derfor står jeg tilbage med stor undren, og er uforstående over for hans valg, siger hun.

Hvad angår et eventuelt fremtidigt samarbejde, er udsigter ikke lyse.

-Jeg kan ikke forstille mig et samarbejde. Torben har opsøgt DF, og vi har i hvert fald ikke planer om at opsøge Torben, siger gruppeformand i SF, Marianne de la Motte, som dog udtrykker at hun først og fremmest fokuserer på den politiske sag, og ikke den politiske samarbejdspartner.

Hos DF er tilgangen af det rutinerede byrådsmedlem blevet budt velkommen. Men den nye virkelighed gemmer på udfordringer.

- Torben Hansens tilgang er ikke dårligt for vores parti. Det giver nyt blod, og anledning til at se på tingene igen. Han er en markant person, men vi er begge indstillet på at tackle udfordringerne, beretter gruppeformand i Dansk Folkeparti, Henning Rasmussen, som endnu ikke har oplevet negative udmeldinger fra sit partis medlemmer i forbindelse med Torben Hansens skifte.

Skulle have forladt byrådet

Hos såvel SF som DF giver partihoppet anledning til overvejelser, om hvor vidt Torben Hansen egentlig burde sidde med i byrådet.

Før sit partiskifte var han selv fortaler for, at partihoppere skulle forlade sin post som byrådsmedlem, så et parti ikke pludselig mistede en stol i byrådet.

Den konsekvens måtte Torben Hansen ifølge SF gerne have taget.

-Jeg havde gerne set, at han havde forladt byrådet, og overladt pladsen til en SF suppleant. Sådan mener jeg, det bør være, siger Marianne de la Motte.

Det synspunkt vinder gehør hos Torben Hansens nye gruppeformand.

-Egentligt har jeg samme holdning (at man skal aflevere mandatet, red.), men det er også et personligt mandat. Selvom jeg godt kan se, det er ærgerligt for partiorganisationen, så må det være op til den enkelte persons holdning og moral, lyder det fra Henning Rasmussen.

  • Foto: Arkivfoto
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo