Politisk flertal vil lade anbragte børn beholde deres løn

En kommune kan bede en teenager med et fritidsjob om at betale dele af sin løn til kommunen, hvis teenageren er anbragt uden for hjemmet.

Idéen er, at lønnen skal gå til egenbetaling af den unges ophold på anbringelsesstedet.

Ifølge Information fremsætter Dansk Folkeparti et beslutningsforslag for at få den regel fjernet.

- Et fritidsjob er en helt almindelig del af mange unges liv, så det er ikke rimeligt, at anbragte unge skal miste en del af deres indtægt herfra, bare fordi de er anbragt, siger Dansk Folkepartis socialordfører, Karin Nødgaard, til Information.

Både Socialdemokratiet, Enhedslisten og SF støtter op om beslutningsforslaget, der skal behandles i Folketinget onsdag. Dermed er der et flertal for forslaget.

Også Venstre er positiv over for forslaget, men vil afvente en undersøgelse fra Ankestyrelsen, der vil se på sagen i efteråret.

- Jeg tror ikke, at det er det store problem. Men det er fornuftigt at kende svaret på de økonomiske konsekvenser, før vi går videre med det, siger socialordfører for Venstre Carl Holst.

I serviceloven står der, at "et barn eller en ung, der har ophold i et anbringelsessted for børn og unge, har pligt til at bidrage til udgifterne ved opholdet efter kommunens afgørelse".

Den unge har dog lov til at beholde så meget af sin indkomst, at det svarer til det beløb, som anbragte børn og unge får i lommepenge.

Det er op til den enkelte kommune at beslutte, om den vil opkræve den anbragtes løn, og det vides ikke, hvor mange kommuner der benytter sig af denne del af lovgivningen.

Et forskningsprojekt om fritidsjob til unge hos TrygFondens Børneforskningscenter viser, at danske teenagere, der arbejder efter skoletid, både har mindre fravær i skolen, får bedre karakterer og begår mindre kriminalitet.

Information har forsøgt at få en kommentar fra børne- og socialminister Mai Mercado (K), men hun har ikke ønsket at udtale sig, før beslutningsforslaget behandles i Folketinget.