Der er flere problemer med rigide regler end for mange tvangsfjernelser af børn, mener socialrådgivere.
Dansk Socialrådgiverforening håber, at socialminister Astrid Krag (S) vil sætte gang i et arbejde, der kan fjerne nogle lavpraktiske forhindringer for, at kommuner kan foretage en anbringelse uden samtykke - altså tvangsfjerne et barn.
Ankestyrelsen har i en undersøgelse påpeget, at når det kommer til akutte anbringelser uden samtykke, er grundlaget ikke i orden i halvdelen af tilfældene.
Både Socialrådgiverne og ministeren peger på, at styrelsen i flere tilfælde dog oftest gør indsigelser mod formelle procedurefejl og anbringelsens akutte natur og ikke selve anbringelsen.
- De fejl, der bliver påpeget, er i højere grad procedurefejl, siger næstformand for Dansk Socialrådgiverforening Ditte Brøndum.
Ministeren vil nu undersøge, om reglerne giver børnene en tilstrækkelig beskyttelse - altså giver kommunerne gode nok muligheder for at tvangsfjerne børn.
Ditte Brøndum fortæller, at der nogle gange er tale om lavpraktiske snubletråde, som står i vejen for en anbringelse.
- Ifølge loven kan man for eksempel ikke træffe en beslutning om et ufødt barn. Det kræver, at man har en sag på barnet, før at man kan anbringe. Så hvis man møder op på hospitalet, har man intet juridisk grundlag.
- Hvis man kan se, at forældreevnen ikke er til det, og det er alvorligt, så vil der være et problem helt lavpraktisk.
Odsherreds borgmester, Thomas Adelskov (S), er formand for Kommunernes Landsforenings socialudvalg. Han minder om, at mange af beslutningerne om akutte anbringelser sker under svære vilkår.
- Vi har nogle rigtig svære sager på vores bord. Gerne med lidt kort varsel. Det kan være, politiet ringer midt om natten og har en bekymring omkring et barn og en familie, siger han.
- Og så skal man agere på det. Og der er det børnenes tarv, vi sætter i centrum.
Thomas Adelskov mener ikke umiddelbart, at der store behov for ændringer af reglerne, men kommunerne er altid åbne for en diskussion om området, siger han.