Støjberg får håndtryk og uddeler statsborgerskab

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) sagde det meget præcist i sin tale i forbindelse med den første grundlovsceremoni nogensinde, hvor hun skulle trykke hænder med ni personer, der havde søgt om at få dansk statsborgerskab.

- Det er lige præcis i det øjeblik, at I bliver danske statsborgere, lød det torsdag eftermiddag fra Støjberg, der stod på talerstolen med to dannebrogsflag som baggrund.

Hun henviste til det sekund i ceremonien, hvor deltagerne hver især skulle give hende hånd. Først dér ville de ifølge loven blive betragtet som danske statsborgere.

Seancen fandt sted i Eigtveds Pakhus i København i et fint lokale med højt til loftet, der dog var for lille i forhold til den store opmærksomhed, der var om ceremonien.

Der var flere kameraer i rummet, end der var deltagere i ceremonien. Og endnu flere journalister, hvoraf nogle var kommet fra Sverige og Tyskland for overvære den danske nyskabelse.

Det er meningen, at ceremonierne fremover skal foregå i den kommune, man bor i. Men den første af sin slags stod udlændinge- og integrationsministeren altså for.

Og hun var ikke sen til at fremhæve det særlige ved begivenheden og grunden til, at det for nogle af de inviterede har taget mange år at blive danskere.

- Det er noget helt enestående at blive tildelt dansk statsborgerskab, sagde Støjberg i sin tale, inden hun senere inviterede sine nye landsmænd på et glas og kanapeer.

- Så kan vi hygge os lidt sammen. Det er nemlig også en del af det at være dansker, sagde hun.

Regeringen og Dansk Folkeparti stemte for lovforslaget med det omdiskuterede håndtryk før nytår. Loven trådte i kraft den 1. januar 2019.

Den har fået kritik fra flere borgmestre - deriblandt V-borgmestre - som ikke mener, at man kan kræve et håndtryk for at få dansk statsborgerskab.