Generelt er meningsmålinger meget præcise, forklarer forsker. Men vi har tendens til at huske svipserne.
Gennem valgkampen op til folketingsvalget var billedet forholdsvist klart: Rød blok havde ifølge meningsmålingerne kurs mod en uomtvistelig valgsejr - omvendt stod Dansk Folkeparti til at tabe et stort antal mandater.
På de store linjer formåede meningsmålingerne at lægge sig tæt op ad det endelige valgresultat, fortæller lektor og valgforsker Erik Gahner Larsen fra University of Kent i England.
- Meningsmålingerne har overordnet betragtet klaret sig ganske fint. De har vist, at der var et klart flertal til rød blok. De har ramt de fleste partier ganske rigtigt, siger Erik Gahner Larsen.
Selv om målingerne viste en tilbagegang til Dansk Folkeparti, kom det dog som en overraskelse, hvor mange mandater partiet faktisk kom til at miste i Folketinget, påpeger han.
Ved valget blev Kristian Thulesen Dahls parti mere end halveret, da det gik fra 37 til 16 pladser i Folketinget.
Erik Gahner Larsen peger på, at især institutterne Epinion, Voxmeter og Kantar Gallup ved dette valg har været gode til at vurdere, hvor vælgerne i sidste ende ville sætte deres kryds.
- Det er nævneværdigt, at meningsmålingerne overordnet set har klaret sig lige så godt som de forskellige exit polls på valgdagen, siger han.
Selv om langt de fleste meningsmålinger faktisk rammer ret præcist, kan man dog af og til få den opfattelse, at de er misvisende.
- Udfordringen ved meningsmålinger er, at vi husker dem, der tog fejl.
Erik Gahner Larsen henviser til valget af Donald Trump som præsident i USA i 2016, briternes nej til at blive i EU samme år og de mange stemmer på Dansk Folkeparti ved folketingsvalget i 2015 som eksempler, hvor vælgerne agerede anderledes, end meningsmålingerne forudsagde.
Hos Jyllands-Posten har man besluttet at indstille brugen af meningsmålinger - i hvert fald for en tid - skriver avisen fredag.
Det skyldes, at de målinger, som instituttet Norstat har leveret til avisen i den forgangne valgkamp, ikke matchede valgresultatet godt nok.
Erik Gahner Larsen forstår ikke beslutningen, som han kalder "meget forhastet". Han fremhæver, at den sidste måling for Jyllands-Posten blev foretaget 31. maj - altså fem dag før valget.
Dermed kan man ikke forvente, at den sidste måling er præcis.
- Vælgere kan jo ændre deres planer om, hvem de vil stemme på i løbet af de sidste dage op til valget, siger han.