Annonce
Politik

Venstres gruppemøde bliver uden deltagelse af Kristian Jensen

Kristian Jensen (V) og Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen kommer ikke til at stå ved siden af hinanden ved tirsdagens gruppemøde i partiet. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Når Venstres formand ventes at udtale sig om omtalt degradering, vil Kristian Jensen ikke selv være til stede.

Venstres tidligere næstformand Kristian Jensen deltager ikke selv i partiets gruppemøde tirsdag.

Her er det ellers ventet, at Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen for første gang udtaler sig om degraderingen af den tidligere minister.

Kristian Jensen er nemlig vært ved en høring. Den finder sted i Landstingssalen på Christiansborg. Mens gruppemødet begynder klokken 09.15, så begynder høringen et kvarter før.

Høringen handler om ansvarligt forbrug i Danmark. Og Kristian Jensen er vært i sin egenskab som formand for 2030-netværket, der er med til at afholde høringen.

Kristian Jensen har hverken ordfører- eller udvalgsposter i Venstre efter et interview med Jyllands-Posten. Her opfordrer han til et reformsamarbejde hen over midten af dansk politik.

Det fik i weekenden Venstre til at melde ud, at Kristian Jensen mistede sin post som arktisordfører samt alle hans udvalgsposter.

Kristian Jensen var fra 2009 til 2019 næstformand i Venstre. Et internt opgør efter sidste års folketingsvalg med den daværende Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen førte til, at begge gik af som henholdsvis formand og næstformand.

I sit interview med Jyllands-Posten udtaler Kristian Jensen, at Venstre burde udarbejde en bred økonomisk reformpakke med S-regeringen, De Radikale og De Konservative.

Det forslag havde han ikke indviet Venstre-toppen i. Og det er grunden til degraderingen. Det har politisk ordfører Sophie Løhde (V) slået fast.

- Der er nogle spilleregler, der skal følges, og det er de åbenlyst ikke blevet, og det har haft nogle konsekvenser, sagde hun søndag.

Ifølge Politiken overvejer Kristian Jensen at skifte Christiansborg ud med en fremtid som formand for Danmarks Idrætsforbund (DIF).

Politiken skriver, at Kristian Jensen er blevet opfordret til at gå efter posten. Den bliver ledig, når den nuværende formand, Niels Nygaard, træder tilbage i maj næste år.

I så fald skal Kristian Jensen indstilles af et af de 62 specialforbund.

Per Bertelsen, formand for Dansk Håndboldforbund, udtaler, at Kristian Jensen har kontaktet ham og sagt, at han er kandidat.

Kristian Jensen vil ikke udtale sig yderligere til Ritzau. Han henviser til det, han har sagt til Politiken.

- Det er der ikke truffet nogen beslutning om, siger Kristian Jensen til avisen.

Læs interviewet i Jyllands-Posten
Kristian Jensens profil på Folketingets hjemmeside
Artiklen fortsætter efter annoncen
Politikens historie om Kristian Jensen og en mulig DIF-fremtid
  • PLUS Venstres formand straffer Kristian Jensen
    Kristian Jensen (V) og Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen kommer ikke til at stå ved siden af hinanden ved tirsdagens gruppemøde i partiet. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo