Annonce
Skinner og veje

Sejlere til bro-møde med kaffeklubben

Skal broklappen i Kong Frederik IX's Bro fortsat åbne for sejlerne, eller skal den klappes i for evigt af hensyn til togtrafikken? De lokale sejlklubber kæmper for, at broen skal gå op, mens Sund & Bælt vil have den lukket i permanent. Foto: Anders Knudsen/arkivfoto

De lokale sejlere fortsætter kampen for at kunne passere Kong Frederik IX's Bro. Nyt møde i dag på Christiansborg.

NYKØBING Kampen for broklappens overlevelse fortsætter. I eftermiddag mødes repræsentanter for de lokale sejlklubber med de lokale folketingsmedlemmer, den såkaldte kaffeklub, på Christiansborg for at diskutere fremtiden for Kong Frederik IX's Bro - med eller uden åben broklap.

- Vi skal høre deres vurdering af den fortsatte kampagne for broklappen. Vi vil gerne have nogle gode råd til, hvordan vi kommer videre, fortæller Palle Tørnqvist, der er talsmand for Sejlklubberne i Guldborgsund, forud for dagens møde.

Som bekendt har Sund & Bælt meldt ud, at man ønsker at lukke broklappen i Kong Frederik IX's Bro, der forbinder Falster og Lolland ved Nykøbing, i for evigt, når jernbaneforbindelsen til den forventede kommende Femern Bælt-forbindelse en dag står færdig, og der ventes en langt tættere togtrafik på strækningen, som broen er en del af.

Dermed vil det ikke længere være muligt for lystsejlere og andre skibe, der rager mere end fire meter op over vandspejlet, at passere broen - noget, som de lokale sejlere er meget utilfredse med.

Palle Tørnqvist vil dog også bruge mødet med politikerne i kaffeklubben til at forsøge at opklare, om der blandt politikerne og andre parter i sagen er en opfattelse af, at togene skal holde tilbage for den sejlende trafik.

I et tidligere svar fra transportministeren til Folketingets transportudvalg og det lokale folketingsmedlem René Christensen (DF) henviser ministeren nemlig ifølge Palle Tørnqvist til Femern-forbindelsens anlægslov, hvor det omkring Kong Frederik IX's Bro fremgår, at: "Grundet den fremtidige øgede togkørsel, vil der kun være mulighed for at standse togene i 10 minutter hver anden time, således at broen kan åbnes for gennemsejling". Samme formulering brugte Enhedslistens Henning Hyllested, da sejlklubbernes repræsentanter for nylig havde foretræde for transportudvalget.

- Og måske har Sund & Bælt også fået den opfattelse, at det er togene, der skal standse for sejlerne. Det er jo helt bagvendt, og i øvrigt må man slet ikke åbne broen, hvis der er et tog på vej, siger Palle Tørnqvist og tilføjer:

- Hvis vi bare kan få broen til at åbne seks gange i løbet af et døgn, vil vi være kisteglade.

Derudover venter sejlklubbernes repræsentanter i spænding på transportministerens svar på de seneste spørgsmål, som transportudvalget har stillet.

- Der kan godt komme nogle svar, som indikerer, i hvilken retning forligspartierne bag anlægsloven trækker - i forhold til, om anlægsloven skal genåbnes eller ej, vurderer Palle Tørnqvist.

  • Skal broklappen i Kong Frederik IX's Bro fortsat åbne for sejlerne, eller skal den klappes i for evigt af hensyn til togtrafikken? De lokale sejlklubber kæmper for, at broen skal gå op, mens Sund & Bælt vil have den lukket i permanent. Foto: Anders Knudsen/arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof