Annonce
Skinner og veje

Sejlere vil acceptere færre åbninger af broklappen

Koordinator Per Thomsen (til venstre) og talsmand Palle Tørnqvist fortæller, at SIG - Sejlkubberne i Guldborgsund Kommune - er indstillet på, at klappen i Kong Frederik IX's Bro i fremtiden ikke behøver at gå op helt så ofte. Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Sejlklubberne i Guldborgsund Kommune rækker hånden frem til Banedanmark for at hjælpe med afviklingen af øget togtrafik på bro.

NYKØBING I sammenslutningen SIG - Sejlklubberne i Guldborgsund Kommune - er de ikke i tvivl: at sende togene ned i en tunnel under Guldborgsund vil være en fantastisk løsning på konflikten mellem øget togtrafik på tværs af og sejlernes ønske om at sejle på langs ad Guldborgsund.

- Det vil være den allerbedste løsning, fastslår Palle Tørnqvist, der er talsmand for SIG.

Kong Frederik den IX's Bro Foto: Anders Knudsen

Færre åbninger

Men kan tunnelløsningen ikke realiseres, vil sejlklubberne kæmpe for, at Kong Frederik IX's Bro fortsat skal kunne gå op for større sejlskibe. I den forbindelse er de indstillet på et kompromis, der kan imødekomme jernbaneoperatørernes behov for at køre med langt flere togvogne over broen.

- Bliver det klapbroen, har vi den indstilling, at der ikke behøver at være så mange åbninger som nu. Vi kan godt leve med, at det bliver nogle færre gange om dagen, siger SIG's koordinator, Per Thomsen.

Han tilføjer, at han har sejlet ved jernbanebroen ved Stralsund i Nordtyskland. Den åbner kun for sejlerne tre-fire gange om dagen, og at det fungerer fint, mener han. Det er i øvrigt en bro, der både har klap og kørestrøm til togene - og den har haft det, siden broen var en af de vigtigste forbindelser mellem DDR og Sovjetunionen.

- Sovjetunionen kunne godt finde ud af det. Så er det lidt pinligt, Banedanmark ikke kan, bemærker Palle Tørnqvist.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Støtter cykelbro-plan

De lokale sejlklubber roser i øvrigt kommunen for at kæmpe for klapbroen. Mandag aften deltog borgmester John Brædder (G) i et møde med sejlklubberne, og tirsdag var økonomiudvalgets medlemmer enige om, at de ønsker, at det oprindelige koncept for elektrificeringen af jernbanen fastholdes, således at broen forbliver en klapbro.

Sejlerne glæder sig også over, at de bliver inddraget i planerne om Nykøbing Ø og bemærker i den forbindelse, at de bakker op om planen om en ny cykelbro over Guldborgsund.

- Vi vil gerne have, at den kommer, så det bliver så godt som muligt for cyklisterne, siger Per Thomsen og tilføjer, at cykelbroen selvfølgelig også skal kunne lade sejlskibe passere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En glemt juvel

I det hele taget bakker sejlklubberne op om de lokale kommuners ønske om øget bosætning og turisme, og i den forbindelse ser de sejlsport som et vigtigt aspekt. De lokale sejlklubber har derfor købt annoncer i det nye LF-turistmagasin, ligesom de har lavet en hjemmeside, der fortæller om de lokale herligheder.

- Smålandshavet er en glemt juvel, men Vegvisir har bevist, at det er et spændende og sejlbart farvand. Sejladsmæssigt er det lige så attraktivt som Det Sydfynske Øhav, og det arbejder vi med at få forklaret, fortæller Per Thomsen.

Når det gælder Guldborgsund, er der dog en udfordring: sejldybden og søkortenes beskrivelser. På det seneste søkort er der nemlig indtegnet en stor sten, der betyder, at der ikke længere er en ubrudt sejlrende med mindstedybden på 2,1 meter. Mellem Hasselø og Strandby er dybden nu angivet til blot 1,3 meter.

- Når et tysk forsikringsselskab kigger på kortet, vil de ikke forsikre et skib, der går igennem der, bemærker Palle Tørnqvist og tilføjer, at farvandet ellers af Søfartsstyrelsen er udpeget som et særligt gennemsejlingsfarvand, og at Kystdirektoratet har pligt til at opretholde dybden på 2,1 meter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dialog med styrelse

Lokale sejlere har dog oplyst, at dybden er i orden, og derfor er SIG nu i dialog med Geodatastyrelsen for at få en forklaring på søkortets angivelser.

Men alt det kan selvfølgelig være ligegyldigt, hvis Kong Frederik IX's Bro lukkes permanent, sådan som Sund & Bælt ønsker.

  • Koordinator Per Thomsen (til venstre) og talsmand Palle Tørnqvist fortæller, at SIG - Sejlkubberne i Guldborgsund Kommune - er indstillet på, at klappen i Kong Frederik IX's Bro i fremtiden ikke behøver at gå op helt så ofte. Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
  • Kong Frederik den IX's Bro Foto: Anders Knudsen
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo