Annonce
Sport

- Det er to forskellige turneringer

Sofie Flader trækker et stort læs i forsvaret, men går også med frem i angrebet på kontraløbene, hvor hun har vist sig effektiv i den fase af spillet. Foto: Flemming K. Karlsen

NFH's Sofie Flader vil rejse sig ovenpå det store nederlag i Paris i søndags.

NYKØBING Det var noget af en lussing NFH var ude for i søndags, da man på udebane i European League-kvalifikationen tabte med 12 mål til Paris 92.

En præstation som især forsvarsspilleren Sofie Flader bestemt ikke var stolt af, da hun også fik raget en to minutters udvisning for brok til sig. Det kostede en diskvalifikation, da det var hendes tredje i kampen.

- Jeg blev simpelthen så hidsig, fordi jeg følte mig uretfærdigt behandlet, da deres stregspiller slog mig hovedet med albuen hele tiden. Og da det skete endnu en gang, og jeg så fik udvisningen, så blev jeg så gal, siger Sofie Flader, der var ked af at svigte holdet med den sidste udvisning for protester.

Men nu ser NFH's nye forsvarsstyrmand frem mod aftenens vigtige udebaneopgør i Håndboldligaen mod Aarhus United, der er sidste spillerunde i første turneringshalvdel.

- Det var bestemt ikke godt, det vi leverede i søndags, men vi har haft tid til at bearbejde det i et par dage og har haft en rigtig god træning siden, så for mit eget vedkommende er den kamp glemt, selvom det var en stor skuffelse at levere så dårligt i min første internationale kamp, kommer det fra Sofie Flader, der har skullet grave dybt for at komme videre.

- Jeg fokuserer på, at det er to forskellige turneringer, så det betyder intet i forhold til kampen mod Aarhus United, siger forsvarsgeneralen, der kom til NFH i sommerpausen fra netop aftenens modstander, Aarhus United, hvor hun spillede i tre sæsoner inden skiftet til NFH.

- Det bliver da dejligt at komme tilbage i Stadionhallen (Aarhus Uniteds hjemmebane, red.), men jeg glæder mig også lidt ekstra til den kamp, for den tegner utrolig spændende, da Aarhus er kommet på ret køl igen, mener Sofie Flader, der var en blandt mange, der forlod Aarhus United efter sidste sæson.

Deriblandt Celine Lundbye Kristiansen, der også tog til NFH samt Helena Elver og Julie Pontoppidan, der tog til henholdsvis Odense og Randers.

Men træneren Heine Eriksen er den samme, og netop det hæfter Sofie Flader sig ved.

- Det er meget de samme typer, han har hentet ind som erstatninger, så det har ikke ændret på deres spil, mener Sofie Flader, der er faldet godt til i NFH efter skiftet fra Aarhus United.

- Man vil jo altid gerne vise, at det går lidt bedre det nye sted, griner hun.

Måske godkendt efterår

NFH kan spille sig op på 17 point og dermed lege med om fjerdepladsen i Håndboldligaen, mens Aarhus United har 11 point på ottendepladsen, der lige nøjagtig giver adgang til slutspillet.

- En sejr i aften vil lune ekstra meget. Så er vores efterår i Ligaen absolut godkendt og Final4-pladsen i pokalturneringen tæller også rigtig positivt, vurderer Sofie Flader.

Hendes tidligere træner Heine Eriksen, der også er ungdomslandstræner ved siden af jobbet i Aarhus United, ser frem til en forhåbentlig lige forestilling.

- Enten bliver det helt lige eller også vinder NFH stort. Vi har ikke kvaliteterne til at vinde en klar sejr over NFH, mener træneren, der ikke lægger så meget i, at NFH tabte stort i søndags i Paris, mens Aarhus United slog Ajax stort i deres seneste kamp.

- Med al respekt for Ajax så er der væsentlig forskel på Ajax og Paris, lyder det fra Heine Eriksen, der mener at Aarhus United har præsteret fornuftigt.

- Vi ligger der, hvor vi havde forventet, og håber på at snige os med i slutspillet.

Der er kampstart kl. 20:00, og Radio SydhavsØerne sender direkte.

  • Sofie Flader trækker et stort læs i forsvaret, men går også med frem i angrebet på kontraløbene, hvor hun har vist sig effektiv i den fase af spillet. Foto: Flemming K. Karlsen
Annonce
Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof