Annonce
Sport

Drilsk bundprop sender Team Esbjerg på hårdt arbejde

Henny Reistad var med ni scoringer igen en stor profil for Team Esbjerg. (arkivfoto) Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Sejrsløse Holstebro pressede Team Esbjerg og slap fra den svære udekamp med et snævert nederlag.

Efter et frygteligt efterår er der måske lysere tider på vej for Holstebros håndboldkvinder i bunden af den bedste række.

Holdet har med to uafgjorte kampe brudt en nederlagsstime på 13 kampe i træk, og onsdag aften leverede man overraskende god modstand i den "umulige" udekamp mod Team Esbjerg.

Esbjergenserne vandt ganske vist 34-31, men Holstebro hang på i 40 minutter, inden storfavoritterne trak fra i slutfasen.

Især før pausen var det en helt jævnbyrdig kamp, hvor to hold nærmest byttede mål og skiftedes til at score.

Esbjergs prominente målvogtere, Dinah Eckerle og Rikke Poulsen, havde problemer med Holstebro-skytterne.

Højrebacken Lærke Christensen scorede således seks gange i de første 30 minutter, som Team Esbjerg vandt med beskedne 18-17.

Det var samme Lærke Christensen, der ni minutter efter pausen reducerede til 22-24, men det var også sidste gang, gæsterne for alvor havde færten af en overraskelse.

I kampens sidste tredjedel fik man et mere forventet kampbillede, hvor topholdet lagde afstand. Seks minutter før tid førte esbjergenserne 32-26, inden Holstebro fik pyntet lidt på cifrene til sidst.

Endnu engang var norske Henny Reistad en afgørende figur for Team Esbjerg. Den nykårede verdensmester huggede ni bolde i kassen og gjorde sig på den måde til kampens topscorer.

Holstebro må stadig finde sig i en ærgerlig status som absolut bundprop i ligaen med to point for 16 kampe.

Med seks point op til nærmeste rival skal der en heftig slutspurt til i de sidste ti runder, hvis vestjyderne skal undgå direkte nedrykning.

Team Esbjerg er med sejren to point efter førende Odense Håndbold i en tæt topstrid, hvor også Viborg HK og Herning-Ikast blander sig.

Herning-Ikast vandt på hjemmebane med 29-26 over Randers HK, mens Viborg ude slog Aarhus United 28-24.

  • Kvindehåndbold: Team Esbjerg-Viborg HK
    Henny Reistad var med ni scoringer igen en stor profil for Team Esbjerg. (arkivfoto) Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet